Print

DKDM-Brass

DKDM-Brass er konservatoriets messingensemble

Konservatoriets messingensemble DKDM-Brass udgør en del af undervisningen for studerende med messinginstrumenter og slagtøj som hovedfag, og består af 12 messingblæsere og 2 percussionister. Det ledes til daglig af professor Mogens Andresen, og dirigeres lejlighedsvis også af musikleder- og dirigentstuderende.

Ensemblet har et stort aktivitetsniveau og spiller hvert år en lang række koncerter, lige fra kirkekoncerter til skolekoncerter. Dette afspejles også i repertoiret der spænder lige fra renæssancemusik fra Chr. IV’s hof over uropførelser af ny kompositionsmusik til underholdningsmusik.

Mange af ensemblets medlemmer får mulighed for at optræde som solist med DKDM-Brass, ligesom det er muligt for studerende at dirigere ensemblet og optræde som konferencier. De studerende der skriver arrangementer for messingblæsere har også mulighed for her at få dem spillet af deres medstuderende.

DKDM-Brass har turneret i Danmark, Skotland, Tjekkiet, Østrig, Tyskland, Portugal, Ungarn og Holland.