Legetøjsæsken - Debussy for børn

Pianisten Boris Berman opfører Debussys "La boîte à joujoux"
Dato
Fredag den 16. januar 2015
Tid
16.30 — 17.30
Entré
Gratis adgang, men begrænset antal pladser, så kom gerne i god tid

Den anerkendte pianist og professor Boris Berman fra Yale University School of Music besøger DKDM fra 15.-19. januar. Her vil han give masterclass samt lave koncerter, hvor Claude Debussys (1862-1918) "La boîte à joujoux" med illustrationer af André Hellé (1871-1945) bliver formidlet for børn.

"La boîte à joujoux" betyder legetøjsæsken, og handlingen foregår i en legetøjsæske, hvori forskellige figurer optræder. Illustrationerne, fortællingen og musikken spiller tæt sammen og giver børn en fin indføring i forskellige værktøjer i den klassiske musik. Sara Ullner fra Statens Teaterskole er fortæller.

Koncerten henvender sig primært til børn mellem 8 og 12 år, men alle er velkomne.

Boris Berman har været adjungeret professor ved DKDM siden 2013. Læs mere om Boris Berman.