Mestre på Mandage II

Golden Days Festival - hvad skete der med dansk kompositionsmusik i 70'erne?
Dato
Mandag den 12. september 2016
Tid
19.30 — 21.30
Entré
Gratis adgang, men kom gerne i god tid

Program

V. Holmboe: Sonate for accordeon
P. Ruders: Jargon for sologuitar
H. D. Koppel: Fra 6 sange op. 54:
1. Grønne guder
2. Glæde
4. Sommerfuglen
6. Sendebudet
4 kærlighedssange op. 47
N. V. Bentzon: Klaversonate nr. 2 op. 42
H. Abrahamsen: Gush for solosaxofon

Medvirkende: Jon Reynisson, accordeon, Jesper Sivebæk, guitar, Sigrid Mathilda Thordsen, mezzosopran, og Mads Ryborg, klaver, Anne Sophie Hjort Ullner, sopran, og Bogdan Nicola, klaver, og Christian Westergaard, klaver, Oriol Pares, saxofon

Værker af efterkrigstidens tre store danske komponister, Herman D. Koppel, Niels Viggo Bentzon og Vagn Holmboe, som repræsenterer arven fra Carl Nielsen og stadig sætter markante spor i 70’ernes kompositionsmusik, sættes i relief af de unge komponister Poul Ruders og Hans Abrahamsen. Ruders og Abrahamsen træder for alvor ind på ny musik-scenen i disse år og gør på hver deres måde op med de danske kompositoriske traditioner, såvel som avantgarde-bevægelsen fra Darmstadt, som fortsat prægede store dele af den europæiske ny musik-scene.

Publikumsakademi fra kl. 18.15
Koncerten arrangeres i samarbejde med www.goldendays.dk -----
Mestre på Mandage er konservatoriets højt profilerede kammermusikserie med 15-20 koncerter årligt. Medvirkende er både studerende, lærere og internationale gæstekunstnere