Debutant

Andreas Birk

Bratschisten Andreas Birk debuterer onsdag 2. maj 2012 kl. 19.30 i Konservatoriets Koncertsal
Andreas Birk begyndte at spille violin som 4-årig. Han modtog undervisning af bl.a. Søren Elbæk og Flemming Christensen, før han som 19-årig blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Michael Malmgren.

Andreas Birk blev optaget med violin som hovedfag, men skiftede allerede hovedfag til bratsch i løbet af første studieår og modtog derefter undervisning af Johannes Eskjær og Tim Frederiksen. I 2006-07 studerede han i Californien hos bratschprofessorerne Paul Coletti (UCLA og Coldburn Conservatory, Los Angeles) og Helen Callus (UCSB, Santa Barbara). Han tog kandidatgrad fra DKDM i 2008 og blev umiddelbart efter optaget i solistklassen.

Andreas Birk spiller musik i flere forskellige sammenhænge. I klassiske sammenhænge spiller han bl.a. i en strygekvartet samt en del kammermusik for bratsch og klaver. Derudover spiller han forskellige former for rytmisk musik. Han er bl.a. medlem af gruppen ”De Glade Sømænd” og bandet ”Danjal”. Gennem de seneste 3-4 år er han ligeledes begyndt at komponere musik. Han har bl.a. skrevet musik til ”De Glad Sømænd” og er derudover ved at færdiggøre sit første album, som udelukkende består af egne kompositioner.