Debutant

Galya Kolarova

Pianisten Galya Kolarova debuterer onsdag 25. april 2012 kl. 19.30 i Konservatoriets Koncertsal
Galya Kolarova er født i 1985 i Bulgarien. I 2004 blev hun optaget ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med prof. José Ribera som lærer. Hun færdiggjorde sin kandidatuddannelse i 2009 med topkarakter og blev umiddelbart herefter optaget i solistklassen hos docent Bohumila Jedlickova. I 2008 blev hun optaget på Accademia Musicale Santa Cecilia i Bergamo, Italien, hvor hun studerer hos prof. Konstantin Bogino. Derudover har hun deltaget i flere masterclasses, bl.a. Teppo Koivisto (Finland), Boris Berman (USA), Pnina Salzman (Israel), Leif Ove Andsnes (Norge) og Jacob Lateiner (USA).

Galya Kolarova har optrådt som solist og kammermusiker i mange lande og har desuden vundet flere internationale priser, bl.a. førsteprisen som solist med orkester i festivalen "Musica in Laguna" i 2009 i Chioggia, Italien. Derudover har hun modtaget mange legater, herunder Jacob Gades legat i 2010 og Augustinus Fonden i 2011.