Debutant

Sophie Thing-Simonsen

Sopranen Sophie Thing-Simonsen debuterer onsdag 9. november 2011 kl. 19.30 i Konservatoriets Koncertsal
Sophie Thing-Simonsen tog diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2009 og blev derefter optaget i solistklassen med Marianne Rørholm som lærer. Hun har derudover modtaget undervisning af Helene Gjerris og Douglas Yates.

Sophie Thing-Simonsen medvirker regelmæssigt i Det Kongelige Danske Operakor, DR Koncertkoret, Teater Hedelands Operakor m.m. og er fast medlem af Mogens Dahls Kammerkor. Derudover har hun været solist med diverse danske orkestre i f.eks. Dvoraks D-dur Messe, Haydns Theresienmesse, Gades Elverskud, Duruflés Requiem m.m. Fra 1997-2000 havde hun talrige hovedroller i semi-professionelle operetteproduktioner, bl.a. Valencienne (Den Glade Enke), Périchole (Périchole), Otilie (Sommer i Tyrol) og Irene (Mød mig på Cassiopeia).

Hun har deltaget i masterclasses med Cecilia Bartoli, Helmut Deutsch, Bo Boje Skovhus, Josef Protschka, Audrey Heyland, Kirsten Buhl Møller og Michael Eliasen.