Haakon Nystedt

Håkon Nystedt

Dirigenten Håkon Nystedt debuterer fra Solistklassen onsdag 5. juni 2013 i Tivolis Koncertsal
Den norske dirigent Håkon Daniel Nystedt er født i 1980 og tog dirigenteksamen fra Norges Musikhøgskole hos Ole Kristian Ruud i 2007.
Ved siden eksamenskoncert dirigerede han Dvoráks Requiem og modtog i den anledning orkestrets pris, KORK-prisen, i kategorien "Ung og lovende".

I 2009 blev har optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han nu studerer på sit sidste år hos Giordano Bellincampi.Han har bl.a. dirigeret Oslo Filharmonikerne, Trondheim Symfoniorkester, Norges Radiosymfoniorkester, Tromsø Symfoniorkester og Kristiansand Symfoniorkester.

Håkon Daniel Nystedt har desuden studeret kordirektion hos Grete Pedersen og er siden 2005 kunsterisk leder af Oslo Kammerkor. Med koret har han givet talrige koncerter i Norge og i udlandet, samt udgivet den anmelderroste CD "Strid". 2005-2007 var yderligere kunstnerisk leder af det norske ensemble for ny musik "Ginnungagap". I 2006 dirigerede har en opsætning af Mozarts opera "Figaros bryllup" på musikkonservatoriet i Stavanger og i 2008 var han assisterende dirigent på Oscarsborg Operaens opsætning af Puccinis "Tosca".

På DKDM havde han den musikalske ledelse af opsætningen af Ravels "L'enfant et les sortilèges" i januar 2012.

Håkon Nystedt dirigerer ved sin debutkoncert Tivolis Symfoniorkester. Du kan allerede nu læse mere om koncerten i Tivolis Sæsonprogram her.

Vi gør opmærksom på at der er entré til denne koncert.