Bolig til internationale

Plads til en international studerende?

Hvert år optager konservatoriet et antal internationale studerende som skal studere i en kortere eller længere periode i Danmark. Disse unge studerende leder efter et værelse eller lejlighed, men de har, som alle andre nye studerende i København, svært ved at finde noget at bo i.

Konservatoriet søger derfor løbende ledige boliger på vegne af de internationale studerende.

Det er oplagt at udleje et ekstra værelse eller fremleje en lejlighed til en af vores dygtige studerende. Som vært er det muligt at følge den studerendes musikaktiviteter m.v., og samtidig være med til at give den studerende en god personlig og kulturel oplevelse i Danmark.

Kontakt os for at høre mere på info@dkdm.dk (att: bolig)