Eva Hess Thaysen

Det skjulte sprog

Kort introduktion af Eva Hess Thaysens KUV-projekt
Ligesom stemmen er uadskillelig fra sangeren, er sproget en uadskillelig del af den kunstneriske proces for en sanger. Den klassiske sangs æstetik kræver et væld af sproglige justeringer, som tilsammen udgør et særligt "sangersprog". Projektet kortlægger og udforsker ”sangersproget” og dets centrale, men ofte uartikulerede  betydning for den enkelte sangers kunstneriske identitet.

Projektets dokumentation er en hjemmeside med en omfattende database, hvis katalog over videoindspillede sange også præsenteres på youtube, videodokumenterede undervisningsforløb suppleret med video af en temadag/præsentationsdag samt to artikler med skriftlige refleksioner over, hvordan arbejdet med projektet og dets praktiske anvendelse har indflydelse på egen kunstnerisk og sangpædagogisk praksis.

Projektet udføres i perioden 1. september 2016 til 31. august 2018.
Projektet er finansieret gennem en bevilling fra Kulturministeriets pulje til KUV.