International Minifiddlers

Projektet blev gennemført fra 2012-2016 og havde som formål at udbrede kendskabet til Colourstrings metoden ved hjælp af distance learning-teknologi

12 lande deltog i projektet, hvor Géza Szilvay ved brug af avanceret videoteknologi (distance learning) en gang om ugen i fire år superviserede undervisningen af små børn og gav tilbagemelding til kommende Colourstrings-pædagoger om deres brug af metoden.

Ugentlig session

Hver lørdag gennemgår han "dagens tekst" dvs. et bestemt antal sider af sin VIOLIN ABC.
Det føles som at være i stue sammen, og noget af det unikke i at benytte Distance Learning teknologi er, at Géza Szilvay har mulighed for at demonstrere den måde han "modellerer" violin-teknikken med barnet, samtidig med at han kan forklare og tale med os, der sidder i København, Tyskland og Lapland.

Det er et af principperne i Kodálys filosofi at alle sanser er involveret. Således bliver bue-og violinholdning ikke forklaret med ord, men formet via lærerens hænder. Barnets visuelle sans er fra første færd involveret for at følge ABC bogens musikalske tegninger og symboler.

Géza Szilvays gennemgang af dagens pensum begynder kl. 9.00 og varer ca. 30 minutter. Derefter begynder en direkte session fra Tyskland . En ung pædagog er "på" og underviser sine begynderelever i det materiale som lige er gennemgået af Géza Szilvay. Bagefter er det DKDMs pædagog, der superviseres i sin undervisning. Pædagogen har undervejs mulighed for at stille spørgsmål til Géza Szilvay, der kan komme med råd og vejledning.

Når alle ugens sessions er overståede, bliver de klippet sammen til en halv times sammendrag, der opsummerer de vigtigste pointer og eksempler. Således vil der på sigt være et omfattende online-arkiv af dokumentation om brugen af Colourstrings fra International Minifiddlers.

Alle instrumentgrupper er velkomne

Pædagogikken er i sin oprindelse udviklet for strygere og violinister i særdeleshed, men den er blevet videreudviklet til at omfatte andre instrumentgrupper, således at den både er tilgængelig for klaverundervisning og blæserundervisning.
Alle interesserede uanset instrument opfordres til at følge projektet.

Læs mere

Samarbejdspartnere

  • Särestö Academy 
  • Caprice Ltd. 
  • The Royal Danish Academy of Music, DKDM, Denmark 
  • Private pedagogue, Köln, Germany 
  • Lapland Music School, Finland 
  • University and Music School of Tromsø, Norway 
  • Nuuk Music School, Greenland 
  • Scuola di Musica Colourstrings, Milano, Italy 
  • Australian National University, ANU Music School, Canberra, Australia 
  • Private pedagogue, Soul, Korea 
  • Music School of Torshavn, Coloustrings unit, Faroe Islands 
  • Raanana Music Center, Israel 
  • Fundamusica Bolívar, El Sistema, Venezuela 
  • California, USA

International Minifiddlers projektet er opfundet og organiseret af Caprice Ltd. i Finland.