Cellisten Toke Møldrup debuterer fra DKDMs solistklasse onsdag den 9. marts kl. 20.00 i Konservatoriets Koncertsal med værker af Bach, Beethoven, Grieg og Nørgård. Pianisten Tanja Zapolski akkompagnerer
Toke Møldrup er 24 år gammel. Han begyndte at spille klaver som 7-årig og cello som 11-årig, og blev fire år senere optaget på Det Jyske Musikkonservatorium hos prof. Harro Ruijsenaars. Han overflyttede i 2000 til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos prof. Morten Zeuthen og senere aflagde diplomeksamen med højeste udmærkelse. Efter et års studier i USA hos prof. Hans Jørgen Jensen vendte han tilbage til København for at studere i solistklassen (cello hos prof. Morten Zeuthen og kammermusik hos prof. Tim Frederiksen) og for at arbejde med Paizo Kvartetten som han har været medlem af siden 2001 og med hvem han senere vandt en af de mest betydningsfulde musikkonkurrencer i verden, Melbourne International Chamber Music Competition.
Toke Møldrup har deltaget i diverse masterclasses med bl.a. Truls Mørk, Hans Jørgen Jensen på Meadowmount School of Music NY, György Kurtag, Alban Berg Kvartetten, Amadeus Kvartetten. Han var finalist ved Jeunesses Musicales International Competition, Beograd og har deltaget i flere internationale cellokonkurrencer bl.a. Internationaler Musikwettbewerb Markneukirchen, Tyskland og UNISA International String Competition, Sydafrika. Som solist og kammermusiker har Toke Møldrup optrådt i mange danske koncertsale samt i udlandet. Han har modtaget flere priser, heriblandt Betty og Valdemar van Hauens Legat, i 2003 Jakob Gades Store Pris, og sidste år Aennchen og Eigil Harbys Legat. For øjeblikket studerer Toke Møldrup i Konzerteksamen-klassen hos prof. Martin Ostertag ved Staatliche Hochschule für Musik Karlsruhe, hvorfra han debuterer næste år.
PROGRAM
| J.S. Bach |
Suite VI i D-dur, BWV 1012 |
| (1685-1750) |
Prélude |
|
Allemande |
|
Courante |
|
Sarabande |
|
Bourée I og II |
|
Gigue |
|
|
| L.v. Beethoven |
Sonate nr. 5 for klaver og cello i D-dur , op. 102 |
| (1770-1827) |
Allegro con brio |
|
Adagio con sentimento d'affetto |
|
Allegro - Allegro fugato |
|
|
| Per Nørgård |
Solo Sonate for cello nr. 2 |
| (f. 1932) |
Solo Intomo (1953-54) |
|
Solo in Scéna (1980) |
|
|
| Edvard Grieg |
Sonate for cello og klaver i a-mol, op. 36 |
| (1834-1907) |
Allegro agitato |
|
Andante molto tranquillo |
|
Allegro |
|
|
|
Medvirkende |
|
Tanja Zapolski, klaver |
|
|