Print
Udskriv side
fredag den 28. oktober 2005

PULSAR 2005 går i luften

DKDM står på gloende pæle. De sidste forberedelser til PULSAR er i fuld gang

PULSAR 2005 sætter det nyopdagede i fokus og opfanger / udsender de nye signaler i musikkens univers. 

PULSAR er musik, skrevet af de unge komponister fra DKDMs komponistklasse. Deres værker sættes i relief af musik af tre centrale asiatiske komponister, Tan Dun, Guo Wenjing og Unsuk Chin samt af festivalens tyske gæstekomponist, Orm Finnendahl, her for første gang i Danmark. Musikken fremføres af studerende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkonservatorium samt af den franske dirigent Jean Thorel. 

PULSAR afspejler den dynamik, der kendetegner DKDM som kunstnerisk læreanstalt i det 21. århundrede: En levende vekselvirkning mellem det skabende og det udøvende, et internationalt udblik, et aktivt møde med den offentlighed, som konservatoriet er en del af og sidst, men ikke mindst en central placering i dét pulserende felt mellem tradition og fremtid, som er lige NU. 

PULSAR involverer bl.a. knap 90 instrumentalister, 2 dirigenter, 16 komponister, 12 tonemestre samt de tekniske koordinatorer Hans Peter Stubbe Teglbjærg og Jesper Andersen. Slaget styres af stage manager Jørgen Hallstein. Kort sagt: Musikkonservatoriet i København er på kogepunktet af aktivitet. 

Læs mere her

 

 

 

Læs mere