Print
Udskriv side
Foto af Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch 
torsdag den 6. oktober 2005

Barokviolin på DKDM

DKDMs nyudnævnte professor i tidlig musik, violinisten Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch giver solokoncert i konservatoriets koncertsal mandag d. 10. oktober kl. 20.00. På programmet står værker fra barokken for soloviolin i forskellige stemninger.

Nyudnævnte professor i tidlig musik Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch er uddannet ved Sibelius Akademiet og ved konservatoriet i Haag. Ved Sibelius Akademiet har hun i en årrække undervist i barokviolin og har som led heri deltaget i opbygningen af akademiets tidligmusik uddannelse. Hun har tillige været gæsteprofessor ved Hochschule für Künste i Bremen.
Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch har en omfattende, international kunstnerisk virksomhed, som har ført til samarbejde med nogle af de førende specialister og kunstnere inden for det europæiske tidligmusik miljø, herunder Ton Koopman, Frans Brüggen og Philippe Herreweghe. I Danmark er Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch kendt fra sit samarbejde med Concerto Copenhagen, hvor hun bl.a. har været koncertmester ved opførelser af Händels "Julius Cæsar".

Til sin tiltrædelseskoncert mandag d. 10. oktober har Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch sammensat et program, som dels præsenterer den musikhistoriske udvikling i perioden fra det 17. årh. til begyndelse af det 18. årh., dels et indblik i violinens instrumentale udvikling i samme periode. På dette tidspunkt var stemningen af violinens strenge ikke fastlagt, som vi kender det i dag, hvor violinen altid stemmes e – a – d – g. Hvert værk på programmet har sin egen stemning, hvilket betyder at Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch må have to violiner i brug.

Udover værkerne for violin vil Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch spille et af de meget få eksisterende værker for den sjældent hørte viola d’amore. Viola d’amoren er i familie med viola da gambe, men holdes under hagen,som en violin.

Program:

Christian Pezold Partita i A-dur
Johann Vilsmayr Partita i g-mol
Anonymous Sonata i A-dur. "Nighean donn an àraidh"
Heinrich Biber Passacaglia
PAUSE
J. S. Bach Partita i d-mol, BWV
Sirkka Liisa Kaakinen-Pilch


 

Læs mere