Print
Udskriv side
onsdag den 5. november 2008

Debutkoncert Brita Sjoberg

Organisten Brita Sjöberg debuterer fra DKDM's solistklasse onsdag 12. november 2008 kl. 19.30 i Sankt Markus Kirke
Brita Sjöberg er født i Sverige i 1979 og begyndte at spille orgel i en alder af 18 år. I 2005 tog hun organisteksamen fra Musikhögskolan i Piteå, hvor hun bl.a. studerede orgel hos professor Gary Verkade. I 2006 blev hun optaget i solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Hans Fagius.

Brita Sjöberg har spillet orgelkoncerter i Sverige, Danmark og Tyskland, bl.a. i Vor Frue Kirke i København, Västerås Domkirke i Sverige og St Görans kirke i Stockholm. Hun har også medvirket ved internationale musikfestivaler i Tyskland og Sverige.

Brita Sjöberg har deltaget ved flere internationelle orgelakademier og fået masterclass-undervisning af lærere som Hans-Ola Ericsson, Gerd Zacher og Wolfgang Zerer. Hun har modtaget legater fra Kgl. Musikaliska Akademien i Stockholm, Luleå Stift og Nordeas Norrlandsstiftelse.