Print
Udskriv side
lørdag den 16. maj 2009

Besøg fra The Curtis Institute of Music 2.-3. juni 2009

To koncerter med amerikansk musik opført af lærere og studerende fra Curtis
The Curtis Institute of Music er taget på Europaturné med en festlig afslutning i København.

The Curtis Institute of Music er kendt verden over som et særligt elitekonservatorium. Curtis er en amerikansk institution, der som noget helt unikt kun optager helt særlige talenter. Deres studerende får 100 % stipendiestøtte uanset, hvor de kommer fra.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har de seneste år afholdt flere årlige masterclasses ved Mikael Eliasen, som er kunstnerisk leder af Curtis Opera Theatre. DKDM og Curtis har dette år indgået en særlig samarbejdsaftale mellem de to institutioners sangfaggrupper.

På Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Rosenørns Allé får vi glæde af at modtage masterclasses af 3 markante profiler:
Roberto Diaz, bratchist og leder af Curtis Institute of Music
Mikael Eliasen, pianist
Robert McDonald, pianist

Under besøget afholdes to koncerter med amerikansk musik. Medvirkende er både studerende og lærere fra Curtis. Der er gratis adgang. Læs mere om koncerterne i DKDM's koncertkalender.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium byder Curtis Institute of Music hjertelig velkommen og ser frem til, at der under besøget også vil være muligheder for at drøfte nye konkrete samarbejdsprojekter for de kommende år.  

Læs mere