Deres Majestæt, excellenser, kære publikum, gæster, studerende og ansatte

Hjertelig velkommen til konservatoriets årsfest 2011. Igen i år glæder vi os over at kunne byde velkommen til en stort anlagt årsfestkoncert i konservatoriets fantastiske koncertsal og på ny præsentere alle tilstedeværende for et markant resultat af noget af alt det, der skabes og udfolder sig på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Musikken vi om lidt skal høre, er Gustav Mahlers vældige 7. symfoni, som blev til i årene 1904-6 og dermed har rundet sine hundrede år. Symfonien har natten som hovedtema og er et mangetydigt musikalsk univers af en helt egen kompleksitet, der stedvis er præget af en nærmest dæmonisk atmosfære med spøgelsesagtig dansescene i midtersatsen men også med elementer af den reneste optimisme. En symbolmættet verden fuld af ofte modsatrettede, nærmest collageagtigt sammensatte musikalske udsagn, bl.a. reminiscenser af militærmusik, vuggeviser, folkemusik, slagere mm. Intet er helt, hvad det umiddelbart giver sig ud for.

Musik som Mahlers Syvende rubriceres normalt som ’klassisk musik’. Det er sådan set fair nok. Der er bare det kedelige aber dabei, at musik benævnt ’klassisk’ af mange kulturbrugere i dag ureflekteret fravælges i en formodning om, at den er uaktuel, støvet bedsteborgerlig eller i bedste fald ren og skær kulturarv. ’Klassisk’ kobles i manges bevidsthed let sammen med forestillingen om tung og stivnakket konservatisme. Noget som ikke for alvor kan påberåbe sig aktualitet som en del af i dagens kultur og kunst, og noget som formodes kun at henvende sig til et stadig ældre publikum, som ingen kan tage rigtig alvorligt. Må jeg være her! Jeg fatter simpelthen ikke, hvad der af og til sker i dagens såkaldte kulturdebat. Har debattørerne helt tabt ørerne? Vel næppe helt. Desværre er det snarere sådan, at de ikke har oplevet, gidet opleve eller givet sig selv mulighed for at opleve, hvilket liv og hvilken mangfoldighed der gemmer sig bag rubrikken ’klassisk musik’.

Mahlers Syvende er musik der om noget taler sit særlige og egenartede moderne sprog. Jeg har svært ved at forestille mig, at der her i salen vil være mange, som ikke vil blive berørt af musikken, når den om lidt fremføres og fortolkes lige for næsen af os – d. 19. november 2011 - af unge passionerede studerende, der brænder for deres studium og kunst og ledes af en mesterdirigent med sit aktuelle bud på værket. Det er LIVE i ordets mest direkte forstand – et unikt møde med musikken her og nu. Kan noget være mere nærværende og lige netop i tiden? Nej vel? Men skulle der alligevel være enkelte tvivlere blandt jer tilstedeværende, er min direkte opfordring: Smid fordommene, åbn ørerne og tag med på rejsen.

Musik er liv. Det gælder i høj grad den musik, som udfolder sig i dette hus og i al sin vidtforgrenede mangfoldighed omfatter et kæmpe repertoire af værker fra adskillige århundreder. Overalt er musikken der - i sine mange fremtrædelsesformer og med sin enorme emotionelle dybde og bredde. Skiftende musikalske udtryksmåder i løbende forandring gennem århundreder men samtidig bundet sammen af talrige røde tråde. Et vældigt musikalsk materiale, der har klaret tidens tand, og som i hænderne på vore unge talentfulde studerende løbende nyfortolkes og fremstår som nærværende kunstneriske udsagn.

Der er altid grund til at spille Mahler. Men en særlig grund for os har naturligvis været hundredeåret for hans død i 1911. Også en anden stor jubilar har i år været markeret med maner, nemlig Franz Liszt i tohundredeåret for hans fødsel i 1811. Så sent som i går rundede konservatoriet en hel Liszt-festival af, som var arrangeret af klaverfaggruppen og har trukket masser af publikum. Overalt i verden fejres disse komponister. Jeg har således stadig stærke indtryk af en opførelse af Gustav Mahlers tredje symfoni opført i Beijing af studerende fra Central Conservatory of Music, en af vore nære samarbejdsinstitutioner, som i denne uge er aflægger os besøg med oboprofessor og syv studerende, hvoraf tre er med i aftenens symfoniorkester.

Mahler og Liszt. Når de spilles, taler vi om den udøvende kunst. Den skabende kunst finder vi blandt vore komponister og komponiststuderende, der markerer sig flot i disse år – som ny dansk musik overhovedet gør det – og her i huset har deres særlige platforme, som fx konservatoriets årlige store PULSAR festival. Men der spilles naturligvis ny musik på konservatoriet på mange andre tider af året. Senest har vi samarbejdet om og lagt rammer til Ung Nordisk Musikfestival i august og ligeledes den store internationale INTEGRA festival i slutningen af september, hvis idé og tema var ’fusion of new technology and music’.

Med andre ord: Kunsten lever og udvikles på DKDM, der sammen med de øvrige kunstneriske uddannelser spiller en afgørende rolle for udviklingen af dansk kunst og kultur, og medvirker til at skabe oplevelser, der beriger, styrker og udvikler den menneskelige ånd og horisont. Vi er med til at gøre Danmark til et land, der er værd at leve i.

I forbindelse med regeringsdannelsen i oktober gennemførtes en større ressortomlægning på undervisnings- og uddannelsesområderne. Dette berørte også kulturministeriets uddannelser, hvor de fire største institutioner med uddannelser inden for arkitektur, design, konservering og informationsvidenskab blev flyttet til uddannelsesministeriet. Godt 70 % af det samlede antal studerende og 56 % af den samlede uddannelsesbevilling flyttede med, og ti års inspirerende og resultatgivende samarbejde inden for KUR (Kulturministeriets rektorer) blev klippet over. En trøst er dog, at de tilbageblevne institutioner fremstår som en mere homogen gruppe med uddannelser inden for billedkunst, teater, film og musik; altså uddannelser med fokus på kunstnerisk skabelse, kunstnerisk udøvelse samt kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning.

Hvad dette vil betyde på sigt, er det nok lidt tidligt at spå om. Men en større synliggørelse af kunstens og dens uddannelsers egenværdi i samfundet vil utvivlsomt kunne formidles stærkere og mere på tværs af de resterende institutioner. KUR-uddannelserne er altså fremover primært kunstnerisk baserede suppleret med viden fra forskning og ikke mindst kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Med sidstnævnte in mente afventes spændt resultatet af det udvalgsarbejde vedr. kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som kulturministeriet har stået i spidsen for, og som forhåbentlig vil føre til, at denne centrale aktivitet vil blive sidestillet med videnskabelig forskning og dermed på sigt bane vej for egentlige udviklingsstipendier inden for området - med tiden måske også kunstnerisk baserede ph.d.’er.

Af invitationen fremgik, at Mahlers Syvende skulle dirigeres af den ungarske dirigent Adam Fischer. Men for en uge siden, blev Fischer ramt af sygdom og måtte desværre melde afbud. En international topdirigent er ikke sådan lige til at erstatte med så kort varsel. Men problemet blev lykkeligvis løst. Takket være uendelig velvilje fra vores danske stjernedirigent, kongelig kapelmester og adjungeret professor ved DKDM, Michael Schønwandt, er det lykkedes at gennemføre programmet. Michael har hele ugen været i Basel, hvor han dirigerede koncert så sent som i forgårs. Men i går var han på DKDM, hvor han gennemførte et langt prøveforløb, som har været fortsat i dag. Forinden, fra mandag til torsdag, sprang dirigenten Jesper Nordin til og varetog et grundigt indstuderingsarbejde. En stor og varm tak til begge dirigenter. Og en rigtig god koncert til jer alle her i salen.

Bertel Krarup, rektor


[Arkivfoto, fotograf Mikkel Østergaard]