Konservatoriets Koncertsal

Konservatoriets Koncertsal

Konservatoriets Koncertsal anses for at være en af de smukkeste koncertsale i Danmark. Den er tegnet af Vilhelm Lauritsen og indviet i 1945. Koncertsalen er velegnet til både konferencer og koncerter, specielt klassiske koncerter.

Der er i 2009 installeret et helt nyt lys- og lydsystem, og salen lever i dag op til moderne standarter og krav. Scenen har indbygget podiesystem og er stor nok til et symfoniorkester. Salen har tilknyttet egen professionel tekniker, der varetager drift og afvikling.

Der er plads til 1058 tilskuere fordelt på 3 etager: 368 pladser på Gulv, 340 pladser på Balkon og 350 pladser på Etage. Hertil kommer 4 kørestolspladser på Gulv.