Print
 

Horn

Næste ansøgningsfrist for bachelor- og kandidatuddannelser er 1. december

Du kan vælge optagelsesprøven på flere niveauer på konservatoriet:

Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen

Optagelsesprøven består af følgende dele:

Hovedfag
Sammen med ansøgningsskemaet indleveres en repertoireliste over de valgte værker, som vil blive fremført under optagelsesprøven.
Hovedfag, egne færdigheder (optagelsesprøvens samlede varighed inkl. votering 30 min):

  1. Samtlige skalaer og treklange i dur og mol i én oktav spillet legato og staccato.
  2. En etude af C. Kopprasch.
  3. C. Saint-Saëns: Romance, F-dur.
  4. Selvvalgt opgave af sværhedsgrad som f.eks. L. Cherubini: 1. sonate.
  5. En tilstillet opgave, som sendes til ansøgerens e-mailadresse 7 dage før optagelsesprøven.
  6. Prima vista-spil, samt transponering i Eb.

Der gives 3 særskilte prøvekarakterer.

Prøver

  • Bundne/selvvalgte opgaver, etuder skalaer
  • Tilstillet opgave
  • Prima Vista

Prøven er kun bestået, hvis den optagelsessøgende mindst har opnået karakteren 02 alle prøver.
Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag.
Disse prøver er éns for samtlige bacheloruddannelser.

Disse prøver er éns for samtlige bacheloruddannelser.

Optagelsesprøven til kandidatniveau

Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve. Kravene til prøven gælder også for ansøgere, der i forvejen går på konservatoriet og ønsker at gå til kvoteprøve til kandidatuddannelsen.

Adgangsgivende uddannelse:

  • BA i musik som instrumentalist/sanger fra DKDM
  • BA i musik som instrumentalist/sanger eller tilsvarende fra andet dansk musikkonservatorium
  • BA i musik som instrumentalist/sanger eller tilsvarende fra en højere videregående uddannelsesinstitution i udlandet på niveau svarende til DKDM

Ansøger skal fremføre:
1. sats fra en af Mozarts hornkoncerter

Prøvens varighed maks. 20 minutter (inkl. votering 30 min.).
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer.

Optagelsesprøven til solistuddannelsen

Før prøven skal du indbetale depositum
Når du ansøger, skal du indbetale 1000 kr. i depositum på følgende konto: reg.: 3001 kontonr.: 640 3727. Husk altid at anføre dit navn! Ellers kan vi ikke se, hvor pengene kommer fra!
Ved internationale overførsler:
SWIFT/BIC: DABADKKK IBAN-nr.: DK92 3000 0006 4037 27. Husk også her at anføre navn.
Depositummet kommer til udbetaling ved

  • gennemførelse af optagelsesprøven
  • afmelding senest en måned før prøvedato
  • sygdom dokumenteret ved lægeerklæring

Prøvens forløb, bedømmelse og indhold
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder.

I 1. runde skal du fremføre et program af 20 minutters varighed. Et optagelsesudvalg bedømmer præstationen med "bestået/ikke bestået".

Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde, der afvikles så hurtigt som muligt efter 1. runde. De to runder kan afholdes på forskellige dage.

I 2. runde skal du fremføre et program af 30 minutters varighed. Præstationen bedømmes efter 7-trinsskalaen.

1. runde (20 minutter)
Pligtstykke: Mozart: Koncert nr. 2
Den optagelsessøgende opgiver følgende værker:

  • Hindemith: Sonate for horn (i F) for klaver 1. sats
  • Strauss: Koncert nr. 1, 1. sats
  • N.V. Bentzon: Sonate, 1. sats

Heraf vælger de interne censorer 10 min. som den optagelsessøgende kan få oplyst i studieadministrationen ugedagen inden optagelsesprøven.

2. runde (30 minutter)
Den optagelsessøgende opgiver 50 minutters musik, som skal indeholde værker fra mindst 4 stilperioder, hvoraf mindst ét skal være skrevet efter 1945.
De interne censorer vælger heraf 30 minutters musik, som den optagelsessøgende kan få oplyst i studieadministrationen ugedagen inden optagelsesprøvens 1. runde.
Eksempler på værker i 2. runde:

  • Strauss: Koncert nr. 2
  • Haydn: Koncert nr. 2
  • Sigurd Berge: Hornlokk