Næste ansøgningsfrist for bachelor- og kandidatuddannelser er 1. december
Du kan vælge optagelsesprøven på flere niveauer på konservatoriet:
Optagelsesprøven består af følgende dele:
Hovedfagsprøve
Ansøgeren skal fremføre
- En selvvalgt opgave af sværhedsgrad som:
- Buxtehude: Præludium, fuga og ciacona C-dur, BuxWV 137
- V. Lübeck: Præludium E-dur
- J.S. Bach: Præludium og fuga C-dur, BWV 545
- F. Mendelssohn: Sonate c-mol
- C. Franck: Prélude, fugue et variation
- P. Hindemith: Sonate II
- J. Langlais: fra Hommage à Frescobaldi: Fantaisie eller Thème et variations
- En liste på 5 mindre værker fra forskellige stilperioder (f.eks. koral med forsiret c.f., enklere triosats). Censorerne vælger 1 stykke, som meddeles den optagelsessøgende 3 uger inden optagelsesprøven.
- En indstuderet koral med pedal fra Den danske Koralbog spilles med forspil og udføres som
- koralspil (1 manual + pedal)
- melodispil (2 manualer + pedal)
- En tilstillet opgave, som afsendes 7 dage før optagelsesprøven til ansøgerens email, sværhedsgrad som Franz Tunder: Præludium i g (Bechmann 2), Buxtehude: Ein feste Burg, BuxWV 184 eller J.S. Bach: Præludium og fuga e-mol, BWV 533. Opgaven kan også downloades ved at trykke på "tilstillet opgave"
- Prima vista-spil: en orgelkomposition uden pedal samt en lettere koral med pedal
- Prima vista-harmonisering: Den optagelsessøgende får en 2-perioders koralmelodi, den første periode med 4-st. harmonisering, den anden kun med melodi, som på stedet harmoniseres (med pedal)
Supplerende, skriftlig teoriprøve
Hvis ovenstående hovedfagsprøve er bestået afholdes en supplerende, skriftlig teoriprøve - 4-stemmig harmonisering af en enkel modulerende koral i fire perioder. Prøven er vejledende, af 1 times varighed og bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Vejledende sangprøve, specielt for DKDM
Hvis man bliver optaget på kirkemusikstudiet afholdes en vejledende prøve i sang med henblik på vurdering af stemmetype og indplacering i organistkoret.
Der gives 3 særskilte prøvekarakterer.
Prøver
NB! Prima vista-harmonisering for kirkemusikere indgår i bedømmelsen under "Prima vista".
Prøven er kun bestået, hvis den optagelsessøgende mindst har opnået karakteren 02 alle prøver.
Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag. Disse prøver er éns for samtlige bacheloruddannelser.
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve. Kravene til prøven gælder også for ansøgere, der i forvejen går på konservatoriet og ønsker at gå til kvoteprøve til kandidatuddannelsen.
Adgangsgivende uddannelse
- BA i musik som kirkemusiker fra DKDM
- BA i musik som kirkemusiker eller tilsvarende fra andet dansk musikkonservatorium
- BA i musik som kirkemusiker eller tilsvarende fra en højere videregående uddannelsesinstitution i udlandet på niveau svarende til DKDM.
Ved prøven i Solistisk spil fremføres et selvvalgt program af maks. 20 min. varighed.
I Liturgisk spil omfatter prøven følgende:
- 1 salme med forspil og efterfølgende modulation.
- Transponering af salme til opgiven toneart (1/2 eller 1 tone op eller ned, max. 4 fortegn)
- Improvisation: partita over opgivet salmemelodi (ca. 5 minutter)
Til den liturgiske del gives 1 times forberedelse.
Ansøgeren er selv ansvarlig for at kontakte konservatoriet mht. nærmere information om hvilket orglet der er til rådighed ved prøven (disposition etc.)
Prøvens varighed inkl. votering 40 minutter.
Prøven bedømmes samlet efter 7-trinsskalaen af to interne censorer.
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve. Kravene til prøven gælder også for ansøgere, der i forvejen går på konservatoriet og ønsker at gå til kvoteprøve til kandidatuddannelsen.
Adgangsgivende uddannelse
BA i musik som kirkemusiker fra DKDM
BA i musik som kirkemusiker eller tilsvarende fra andet dansk musikkonservatorium
BA i musik som kirkemusiker eller tilsvarende fra en højere videregående uddannelsesinstitution i udlandet på niveau svarende til DKDM.
Prøvens indhold og form
Ansøgeren skal forberede et program på max. 30 min., inkl. et større værk af J.S.Bach. Øvrige værker skal repræsentere forskellige stile og perioder og indeholde mindst ét lyrisk og ét virtuost værk/sats/afsnit. Ansøgeren opfordres til at vælge værker, som viser hendes/hans kendskab til orgelrepertoiret og dets bredde, og værker som kan vise det ypperste af hans/hendes musikalitet og tekniske kunnen.
Hvis ansøgeren har talent for improvisation er det muligt at lade en 5-min. improvisation indgå i prøven.
Ansøgeren er selv ansvarlig for at kontakte konservatoriet mht. nærmere information om hvilket orglet der er til rådighed ved prøven (disposition etc.)
Prøvens varighed inkl. votering 40 minutter.
Prøven bedømmes samlet efter 7-trinsskalaen af to interne censorer.
Før prøven skal du indbetale depositum
Når du ansøger, skal du indbetale 1000 kr. i depositum på følgende konto: reg.: 3001 kontonr.: 640 3727. Husk altid at anføre dit navn! Ellers kan vi ikke se, hvor pengene kommer fra!
Ved internationale overførsler:
SWIFT/BIC: DABADKKK IBAN-nr.: DK92 3000 0006 4037 27. Husk også her at anføre navn.
Depositummet kommer til udbetaling ved
- gennemførelse af optagelsesprøven
- afmelding senest en måned før prøvedato
- sygdom dokumenteret ved lægeerklæring
Prøvens forløb, bedømmelse og indhold
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder.
I 1. runde skal du fremføre et program af 20 minutters varighed. Et optagelsesudvalg bedømmer præstationen med "bestået/ikke bestået".
Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde, der afvikles så hurtigt som muligt efter 1. runde. De to runder kan afholdes på forskellige dage.
I 2. runde skal du fremføre et program af 30 minutters varighed. Præstationen bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Repertoiret er selvvalgt, idet dog følgende regler gælder
- Der må ikke være sammenfaldende værker ved de to runder.
- Værkerne ved de to runder skal tilsammen dække mindst fire forskellige perioder
- Mindst ét værk ved en af de to runder skal være skrevet efter 1945
Eksempler på repertoirets art og vanskelighedsgrad:
- Et større værk fra orgellitteraturen før J. S. Bach.
- J. S. Bach: Et større præludium (toccata, fantasi) med fuga eller Passacaglia og fuga, c-mol. BWV 582.
- J. S. Bach: En triosonate for orgel.
- Et større romantisk orgelværk (f.eks. J.P.E. Hartmann, F. Mendelssohn,
- C. Franck eller M. Reger).
- Et større værk af en nyere eller nutidig komponist.