Print
 

Musikpædagogik

Du kan vælge optagelsesprøven på flere niveauer på konservatoriet:


Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen

Optagelsesprøven består af følgende dele:
Hovedfag
Generelt om hovedfagsprøverne inden for musikpædagogik

Den musikpædagogiske uddannelse indeholder hovedfagene: Elementær musikopdragelse (EM), korledelse og ensembleledelse samt vokalt eller instrumentalt hovedinstrument.

Optagelsesprøven er tilrettelagt således, at den giver det bredest mulige billede af ansøgerens musikalske og pædagogiske forudsætninger.

Hovedfagsprøven i musikpædagogik omfatter to dele: Prøve A (hovedprøve) og prøve B (hovedinstrument/sang).

A. Hovedprøven
• Pædagogisk prøve (individuel prøve i EM, korledelse eller ensembleledelse)
• Klaver
• Sang
• vejledende, kollektiv prøve i bevægelse og koordination.

Hovedprøven afvikles samlet og har en varighed af 45 minutter inklusiv votering. Den kollektive prøve har en samlet varighed af 45 minutter inklusiv votering.

B. Hovedinstrument/sang
Hvis hovedprøven A bestås, afholdes prøve i hovedinstrument/sang.
Hovedinstrument/sangprøven har en varighed af 25 minutter inklusiv votering.

Bedømmelse og votering
Der gives én samlet karakter for Prøve A (Hovedprøven)
Prøve A (hovedprøve) bedømmes af et optagelsesudvalg bestående af:
  • Ekstern censor
  • Intern fagcensor
  • Faggruppeleder

Hvis Prøve A bestås, gives desuden én karakter for Prøve B (Hovedinstrument/sang)

Prøve B (hovedinstrument/sang) bedømmes af:
Faggruppelederen eller en af denne udpeget stedfortræder.
 
Intern fagcensor udpeget af faggruppelederen inden for den faggruppe, hvor det vokale eller instrumentale hovedinstrumentet falder. Fagcensor vælges blandt konservatoriets fastansatte lærere og skal kunne dække alle de hovedinstrument/sang-prøver inden for faggruppens instrumentrække, der skal bedømmes de pågældende år.

Prøvens indhold
Den kollektive prøve består af en vurdering af ansøgerens koordineringsevne, pulsfornemmelse og periodesans. Prøven er vejledende.


A: Hovedprøve
1. Pædagogisk prøve
Pædagogisk prøve i ét af hovedfagene EM (elementær musikopdragelse), korledelse eller ensembleledelse, hvor der arbejdes med:
  • en selvvalgt opgave
  • en tilstillet opgave
Den tilstillede opgave vil være:
EM: indstudering af en børnesang eller enkel EM-sats.
Korledelse: indstudering af en enstemmig sang.
Ensembleledelse: indstudering af en kortere, enkel klassik/rytmisk sats.
Ansøgeren har i alt 20 minutter til at arbejde med de to opgaver og disponerer tidsmæssigt selv prøvens forløb.
Ansøgeren anvender eget hold/ensemble ved prøven. I ansøgningen skal oplyses om instrumentsammensætning, alder og hold-/ensemblestørrelse. Ved prøven i EM skal holdet/ensemblet bestå af børn og i kor-/ensembleledelse af børn eller voksne.
I vurderingen vil der blive lagt vægt på ansøgerens kommunikations- og formidlingsevne samt på den musikalske og pædagogiske tilrettelæggelse.

Den tilstillede opgave sendes til ansøgerens e-mailadresse dagen før prøven.

2. Klaverprøve
  • Et klaverstykke af en sværhedsgrad som f.eks.
      • en wienersonatine af W. A. Mozart
      • en tostemmig invention af J.S. Bach
      • en sats fra R. Schumann: Kinderszenen
      • en sats fra C. Nielsen: Humoreske - bagateller
      • en sats fra B. Bartok: Rumænske julesange
      • nedskrevne jazz- eller andre rytmiske arrangementer i samme sværhedsgrad (eks. Chick Corea, Oscar Peterson, Bill Evans)
    • En indstuderet firstemmig koral fra Den Danske Koralbog.
    • Skalaer og treklange i dur- og moltonearter op til fire fortegn.
    • En tilstillet opgave i akkompagnement til egen sang.
    Opgaven udføres med tekst og kan være:
    - en enkel udskrevet nodesats, eller en becifringssats. Ansøgeren vælger selv blandt de to muligheder.
    En prima vista-opgave noteret på to systemer i g- og f-nøgle og med becifring. Opgaven udføres både som nodespil og som becifringsspil med melodi.

    Den tilstillede opgave sendes til ansøgerens e-mailadresse 7 dage inden prøven.

    3. Sangprøve
    To frit valgte sange, hvoraf mindst den ene skal være på dansk og mindst den ene skal synges uden akkompagnement. Begge sange synges udenad. Hvis der vælges strofiske sange, synges mindst 3 vers.
    Ved bedømmelsen lægges der vægt på såvel det tekniske niveau som på ansøgerens evne til at formidle musikalsk udtryk og tekstligt indhold. Censorerne kan i forbindelse med prøven eventuelt teste ansøgerens tale- og sangstemme.
    B: Hovedinstrument (vokalt eller instrumentalt)
    Ved prøven i hovedinstrument/sang fremføres:
    • Én eller flere frit valgte opgaver i det vokale eller instrumentale specialfag
    • En prima vista-opgave uden akkompagnement (vejledende)
    Ved bedømmelsen lægges der vægt på såvel det tekniske som det udtryksmæssige niveau. I tilknytning til hovedinstrumentet sang, kan censorerne teste ansøgerens tale- og sangstemme.

    I prøven kan indgå en sammenspils- eller ensemblesangssituation. Ansøgeren har selv ansvar for at skaffe og honorere eventuelle andre medvirkende.

    NB! I den samlede prøve under A og B skal der indgå et sammenspil-/sammensangelement.

    Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til almene fag. Denne prøve er éns for samtlige bacheloruddannelser.

    Optagelsesprøven til kandidatniveau

    Adgangsgivende uddannelse
    • BA i musikpædagogik fra DKDM eller tilsvarende fra andet dansk musikkonservatorium
    • BA i musik fra et dansk, norsk eller svensk musikkonservatorium
    • BA i musik med speciale i musikpædagogik eller tilsvarende fra en højere videregående uddannelsesinstitution på niveau svarende til DKDM

    Generelle supplerende krav
    Det er en forudsætning for optagelse, at ansøgeren behersker dansk såvel mundtligt som skriftligt og kan bruge sproget i en formidlingsmæssig sammenhæng. Udenlandske ansøgere skal vedlægge dokumentation for deres danske sprogkundskaber.

    Adgangskrav til Kandidatuddannelsen som musikpædagog, trefagslinjen

    Generelt
    Uddannelsen, der er udformet som en integreret kombination af 3 moduler, har til formål at uddanne musiklærere til at undervise børn og voksne i musikskoler, uddannelsesinstitutioner, arbejde med amatører mv.
    Modulerne er EM, hørelærepædagogik og børnekor. Hertil kommer obligatorisk specialinstrument/-sang

    Optagelseskrav til kandidatuddannelsen i musikpædagogik, trefagslinjen:

    1. Skriftlig del:
    Den optagelsessøgende indsender senest 14 dage før den mundtlige prøve en beskrivelse på mellem fire og seks A4-sider indeholdende musikpædagogiske refleksioner såvel teoretisk som praktisk i relation til den valgte linie, Beskrivelsen kan evt. tage udgangspunkt den optagelsessøgendes BA-projekt.

    2. Praktisk del (samlet prøve):
    2.1.
    Den optagelsessøgende demonstrerer sin undervisningsfærdighed i relation til den ansøgte linie i et frit valgt repertoire. Demonstrationen skal indeholde mindst to forskellige opgavetyper.
    I forbindelse med undervisningsdemonstrationen fremlægges en dispositionsplan over forløbet med beskrivelse af formål og mål for de enkelte punkter.
    Prøven afsluttes med en kort samtale.
    Varighed: max. 25 min.

    2.2.
    Sangprøve: Den optagelsessøgende fremfører to sange efter eget valg. Den ene sang skal være uakkompagneret og på dansk. Begge sange skal være på mindst to vers.

    Klaverprøve: Der opgives på forhånd en liste på 5 strofiske sange, som skal kunne spilles med becifring udenad og i to tonearter. Censorerne vælger ved prøven 1–2 sange i de på listen opgivne tonearter.
    Der fremføres desuden to prima vista opgaver, dels en enklere klaversats og dels en melodi med becifring.
    Samlet varighed for sang- og klaverprøven: 15 min.
    Ansøgeren er selv ansvarlig for evt. medvirkende musikere.
    Prøvernes samlede varighed maks. 40 minutter (inkl. votering 50 min.)

    Ad 1.: Der lægges i bedømmelsen vægt på den optagelsessøgendes selvstændige tilgang til det beskrevne emne.
    Ad 2.1.: Der lægges i bedømmelsen vægt på den optagelsessøgendes kommunikations- og formidlingsevne samt på den musikalske og pædagogiske tilrettelæggelse.
    Ad 2.2.: Der lægges i bedømmelsen vægt på den optagelsessøgendes tekniske niveau og udtryksmæssige evne.
    Supplerende information:
    Der kan i uddannelsen være indeholdt et eller flere obligatoriske suppleringskurser (relateret til musikpædagogik eks. korledelse, ensembleledelse, elementær musikopdragelse). Den adgangsgivende uddannelse danner grundlag for hvilke obligatoriske suppleringskurser, der kræves bestået.


    Adgangskrav til Kandidatuddannelsen som musikpædagog, tofagslinjen

    Adgangsgivende uddannelse samt optagelsesprøve

    Generelt
    Uddannelsen, der er udformet som en kombination af 2 selvvalgte hovedfagsmoduler, har til formål at uddanne musiklærere til at undervise børn og voksne i musikskoler, uddannelsesinstitutioner, arbejde med amatører mv.
    De moduler, der kan kombineres, er
    • elementær musikopdragelse (EM)
    • ensembleledelse på begynder- og mellemniveau
    • korledelse på begynder- og mellemniveau
    • instrumental-/vokalundervisning på begynderniveau
    • For at kunne vælge dette modul kræves en bestået bacheloreksamen med som minimum karakteren 7 i hovedinstrument/sang, en bestået supplerende prøve i instruktion af en tilstillet elev samt en positiv, skriftlig indstilling fra denne prøves censorpanel.
    Hertil kommer obligatorisk specialinstrument/-sang

    Optagelseskrav til kandidatuddannelsen i musikpædagogik, tofagslinjen
    Den optagelsessøgende meddeler på forhånd sit valg af hovedfagsmoduler.

    1. Skriftlig del:
    Den optagelsessøgende indsender senest 14 dage før den mundtlige prøve en beskrivelse på mellem fire og seks A4-sider indeholdende musikpædagogiske refleksioner såvel teoretisk som praktisk i relation til den valgte linie, Beskrivelsen kan evt. tage udgangspunkt den optagelsessøgendes BA-projekt.

    2. Praktisk del (samlet prøve):
    2.1.
    Den optagelsessøgende demonstrerer sin undervisningsfærdighed i relation til den ansøgte linie i et frit valgt repertoire. Demonstrationen skal indeholde mindst to forskellige opgavetyper.
    I forbindelse med undervisningsdemonstrationen fremlægges en dispositionsplan over forløbet med beskrivelse af formål og mål for de enkelte punkter.
    Prøven afsluttes med en kort samtale.
    Varighed: max. 25 min.
    2.2.
    Sangprøve: Den optagelsessøgende fremfører to sange efter eget valg. Den ene sang skal være uakkompagneret og på dansk. Begge sange skal være på mindst to vers.

    Klaverprøve: Der opgives på forhånd en liste på 5 strofiske sange, som skal kunne spilles med becifring udenad og i to tonearter. Censorerne vælger ved prøven 1–2 sange i de på listen opgivne tonearter.
    Der fremføres desuden to prima vista opgaver, dels en enklere klaversats og dels en melodi med becifring.
    Samlet varighed for sang- og klaverprøven: 10 min.
    Ansøgeren er selv ansvarlig for evt. medvirkende musikere.
    Prøvernes samlede varighed maks. 35 minutter (inkl. votering 45 min.)
    Prøverne bedømmes samlet efter 7-trinsskalaen af to interne censorer.

    Ad 1.: Der lægges i bedømmelsen vægt på den optagelsessøgendes selvstændige tilgang til det beskrevne emne.
    Ad 2.1.: Der lægges i bedømmelsen vægt på den optagelsessøgendes kommunikations- og formidlingsevne samt på den musikalske og pædagogiske tilrettelæggelse.
    Ad 2.2.: Der lægges i bedømmelsen vægt på den optagelsessøgendes tekniske niveau og udtryksmæssige evne.

    Supplerende information
    Der kan i uddannelsen være indeholdt et eller flere obligatoriske suppleringskurser (relateret til musikpædagogik eks. korledelse, ensembleledelse, elementær musikopdragelse). Den adgangsgivende uddannelse danner grundlag for hvilke obligatoriske suppleringskurser, der kræves bestået