Næste ansøgningsfrist for bachelor- og kandidatuddannelser er 1. december
Du kan vælge sangoptagelsesprøven på flere niveauer på konservatoriet:
Optagelsesprøven består af følgende dele:
Hovedfagsprøve
Sammen med ansøgningsskemaet indleveres også en repertoireliste over de valgte værker, som vil blive fremført under optagelsesprøven. Ansøgeren skal fremføre:
-
1 arie.
-
1 tysk lied.
-
1 sang af en dansk komponist med dansk tekst.
-
2 opgaver efter ansøgerens eget valg.
-
Sekunda vista-sang af en lettere vokalkomposition med akkompagnement og tysk tekst. Der gives 40 min. forberedelse til sekunda vista opgaven. Tysk ordbog må medbringes.
-
Prima vista-sang af en lettere vokalkomposition med akkompagnement (med eller uden tekst).
Værkerne under pkt. 1-4 skal synges udenad og have en samlet varighed på 15-20 min.
Hovedfagsprøven bedømmes af 1 ekstern og 2 interne fagcensorer. Der gives 3 særskilte prøvekarakterer efter 7-trinsskalaen i:
Prøven er kun bestået, hvis den optagelsessøgende mindst har opnået karakteren 02 i alle tre prøver.
Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag. Disse prøver er éns for samtlige bacheloruddannelser.
Øvrige hovedfagsprøver for sangere
I forlængelse af sekunda vista opgaven vil censorerne vurdere, hvorvidt den optagelsessøgende har behov for at erhverve sig i tyskkundskaber inden en eventuel studiestart. Den optagelsessøgende vil modtage besked herom efter den endelige votering. Det anbefales danske ansøgere at erhverve sig tyskkundskaber svarende til C-niveau i gymnasiet.
Hvis man bliver optaget på bacheloruddannelsen i sang, indkaldes man umiddelbart efter studiestart til en vejledende øre-, næse-, hals- undersøgelse hos konservatoriets halslæge.
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve. Kravene til prøven gælder også for ansøgere, der i forvejen går på konservatoriet og ønsker at gå til kvoteprøve til kandidatuddannelsen.
Adgangsgivende uddannelse:
- BA i musik som instrumentalist/sanger fra DKDM
- BA i musik som instrumentalist/sanger eller tilsvarende fra andet dansk musikkonservatorium
- BA i musik som instrumentalist/sanger eller tilsvarende fra en højere videregående uddannelsesinstitution i udlandet på niveau svarende til DKDM
Ansøgeren skal fremføre:
-
1 opera/oratorium-arie.
-
1 recitativ
-
1 sang/romance af en dansk komponist med dansk tekst.
-
1 lied med tysk, fransk eller engelsk tekst
-
1 opgave komponeret efter 1970
Resten af programmet vælges frit af den optagelsessøgende selv.
Programmet skal indeholde opgaver på 4 forskellige sprog.
Prøvens varighed maks. 20 minutter (inkl. votering 30 min.).
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer.
Øvrige hovedfagsprøver for sangere
Hvis man bliver optaget på kandidatuddannelsen i sang, indkaldes man umiddelbart efter studiestart til en vejledende øre-, næse-, hals- undersøgelse hos konservatoriets halslæge. Dette gælder ikke ansøgere, der har gennemført bacheloruddannelsen i sang på DKDM.
Før prøven skal du indbetale depositum
Når du ansøger, skal du indbetale 1000 kr. i depositum på følgende konto: reg.: 3001 kontonr.: 640 3727. Husk altid at anføre dit navn! Ellers kan vi ikke se, hvor pengene kommer fra!
Ved internationale overførsler:
SWIFT/BIC: DABADKKK IBAN-nr.: DK92 3000 0006 4037 27. Husk også her at anføre navn.
Depositummet kommer til udbetaling ved
- gennemførelse af optagelsesprøven
- afmelding senest en måned før prøvedato
- sygdom dokumenteret ved lægeerklæring
Prøvens forløb, bedømmelse og indhold
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder.
I 1. runde skal du fremføre et program af 20 minutters varighed. Et optagelsesudvalg bedømmer præstationen med "bestået/ikke bestået".
Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde, der afvikles så hurtigt som muligt efter 1. runde. De to runder kan afholdes på forskellige dage.
I 2. runde skal du fremføre et program af 30 minutters varighed. Præstationen bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Repertoire
Repertoiret er selvvalgt ud fra følgende kriterier:
-
Værkerne ved de to runder skal tilsammen dække 4 forskellige stilarter (fx lied, arie, recitativ, og romance).
-
I det fremførte repertoire skal indgå 4 forskellige sprog.
-
Mindst 1 af værkerne skal være skrevet i nyere tid (efter 1970)
-
Mindst 1 af værkerne (ved prøven udført med klaver) skal være skrevet for sangstemme og orkester/kammerensemble (f.eks. koncertarier af Mozart, orkestersange af Mahler, Strauss, arier fra operaer, passioner eller oratorier).
-
Der må ikke være sammenfaldende værker ved de to runder.
Før prøven skal du indbetale depositum
Som forsøgsordning opkræves der ikke depositum. Dette gælder for ansøgere til studieåret 2012-13.
Uddannelse i samarbejde med Det Kgl. Teater
Solistuddannelsen ved Operaakademiet udbydes i samarbejde med Det Kgl. Teater.
Optagelsesprøvens forløb og indhold
Operaakademiet har en egen hjemmeside, hvor du kan læse mere om optagelsesproceduren.
Oversættelser til dansk
Det Kongelige Teater har oversat mange af de operaer der har været opført på teatret, til dansk, og teatrets musikarkiv har klaverudtog med den danske tekst. Du kan til brug for din optagelsesprøve til Operaakademiet få tilsendt kopi af recitativer/arier med den danske tekst ved at udfylde et særligt skema. Hent skemaet her (pdf). Du kan også skrive skemaet af og sende pr. mail til musikarkiv@kglteater.dk (NB! Dette er den korrekte mailadresse).