baby

Babymusik

Som et led i undervisningen i formidling af musik til helt små børn har konservatoriet ind imellem brug for hold bestående af børn i forskellige aldersgrupperinger inden for 0-1 år. Det er meget forskelligt, hvor lange forløb der er tale om – men det er højst 2-3 måneder med en ugentlig babymusik-lektion på 45 minutter. Undervisningen er gratis og indeholder sang, dans, bevægelse, lytning, remser og lege.

Når der er behov for deltagere til nyoprettede hold, vil det blive annonceret her på siden.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte konservatoriet pr. e-mail: dkdm@dkdm.dk