DKDM's Symfoniorkester

DKDM's Symfoniorkester

DKDM's Symfoniorkester spiller årligt 4-5 store koncerter
DKDM’s Symfoniorkester er konservatoriets største ensemble og spiller en meget central rolle i uddannelsen af orkestermusikere, ligesom orkestrets koncerter og projekter er et vigtigt vindue ud til det danske musikliv.

DKDM gennemfører årligt ca. 4 orkesterproduktioner, hvor de studerende med orkesterinstrument får lejlighed til at prøve kræfter med musiklitteraturens store symfonier og solokoncerter. Prøveforløb tilrettelægges både med gruppeprøver i de enkelte instrumentgrupper og tuttiprøver med hele orkestret og afsluttes naturligvis med en offentlig koncert.

Orkesterkoncerterne dirigeres af en række topdirigenter fra ind- og udland, herunder ikke mindst dirigenter med relation til regionens musikliv i egenskab af chefdirigent eller musikchef.

Samarbejde med Sjællands Symfoniorkester

Gennem 1-2 samproduktioner årligt med Sjællands Symfoniorkester møder de studerende det store ekspansive repertoire i samarbejde med professionelle musikere i hænderne på profilerede internationalt rekrutterede gæstedirigenter samt Sjællands Symfoniorkesters chefdirigent Lan Shui.