DKDM's slagtøjsensemble

DKDM's slagtøjsensemble "Percurama" ledes af professor Gert Mortensen
Percurama Percussion Ensemble opstod i et forum omkring professor Gert Mortensen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Konstellationen af elever og lærere repræsenterer et bredt udsnit af den velkendte danske percussionscene. 

Antallet af medvirkende varierer fra 2-20 alt efter, hvilket repertoire der er valgt. 

Percuramas projekter dækker over et vidt spektrum af musiske genrer, der bærer en fælles fascination for primitive trommer, rytmer og puls. 

Ensemblet samarbejder regelmæssigt med anerkendte skandinaviske komponister som Per Nørgård og Askell Másson og har i den forbindelse turneret over det meste af verden.