Musikkonservatorierne har på et møde den 9. marts 2011 besluttet, at tidligere studerende, der har gennemført mindst tre års studier i henhold til tidligere ordninger, kan få udstedt bacheloruddannelsesbeviser. Det er op til den tidligere studerende at fremskaffe dokumentation herfor.
Det vil som udgangspunkt være 4- eller 5-årige grunduddannelser i henhold til § 1, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995 om uddannelserne ved musikkonservatorierne og Operaakademiet samt evt. nye uddannelser, jf. § 33 a i ændringsbekendtgørelse nr. 777 af 9. oktober 1997, der er omfattet af muligheden for at få udstedt Bachelorbeviser.
Eventuel henvendelse om udstedelse af bachelorbevis finder sted til det musikkonservatorium, som oprindelig har udstedt eksamensbeviset.