Print
 

Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen er grunduddannelsen i konservatoriestudiet
Uddannelsens længde
Bacheloruddannelsen er 3-årig og giver efterfølgende adgang til en 2-årig kandidatuddannelse. Konservatoriet udbyder undervisning i en lang række hovedfag. Du kan læse mere studiemiljøerne.

Undervisning på bachelorniveau
Du modtager undervisning i dit hovedfag og en række supplerende fag.

Alle studerende modtager undervisning i pædagogiske færdigheder, herunder timer i krop og bevægelse, elementær musikopdragelse, pædagogiske teorier, formidling og hovedfagsspecifik pædagogik.

De fleste bachelorstuderende modtager undervisning i en række almene fag: teori, hørelære, musikhistorie og klaver.

Erhvervsrettet undervisning med Roskilde Universitet
Sammen med Roskilde Universitet (RUC) laver konservatoriet et særligt erhvervsforberedende undervisningsforløb på 3. studieår. Her får du erhvervsvejledning og du lærer basale erhvervskompetencer: IT, basal ophavsret, markedsføring og pressehåndtering.

Læs din kommende studieordning
Alle bacheloruddannelserne er styret af en studieordning, som fastslår hvilken undervisning du modtager som studerende og hvordan dine eksamensvilkår er. Det kan du læse mere om under studieordningerne.