Klik på det ønskede lokale for at læse mere og se fotos.
Konservatoriets Koncertsal anses for at være en af de smukkeste koncertsale i Danmark. Den er tegnet af Vilhelm Lauritsen og indviet i 1945. Koncertsalen er velegnet til både konferencer og koncerter, specielt klassiske koncerter.
Der er i 2009 installeret et helt nyt lys- og lydsystem, og salen lever i dag op til moderne standarder og krav. Scenen har indbygget podiesystem og er stor nok til et symfoniorkester. Salen har tilknyttet egen professionel tekniker, der varetager drift og afvikling.
Der er plads til 1058 tilskuere fordelt på 3 etager: 368 pladser på Gulv, 340 pladser på Balkon og 350 pladser på Etage. Hent vejledende salsplan (pdf).
Liste over teknisk udstyr (lys/lyd).
Ligger i forbindelse med koncertsalen og hed tidligere Reliefsalen pga. de store relieffer på hver endevæg lavet af Henrik Starcke.
Lokalet er velegnet til koncerter, VIP arrangementer samt receptioner i forbindelse med arrangementer i koncertsalen.
Der er plads til 100 personer i biografopstilling.
Studiescenen er konservatoriets næststørste sal. Salen er det eneste velbevarede studie fra radioens tid, og den har bevaret sin originale indretning. Salen er en meget smuk ramme om såvel konferencer som klassiske og rytmiske koncerter.
Salen har en mindre scene på ca. 70 m2. Publikumsstolene er løse, og der er mulighed for helt fleksible løsninger i forhold til publikumsopbygning. Studiescenen har desuden et mindre lysanlæg, og det er muligt at opstille lydanlæg samt anden teknik.
Studiescenen støder op til Kunstnerfoyeren, der også vil kunne bruges til forskellige formål, som ex buffet eller reception i forbindelse med arrangementer i salen.
Studiescenen har plads til 200 personer eller 180 siddepladser.
Havesalen
Med sine store vinduespartier fremstår Havesalen lys og venlig. Fra salen er der direkte adgang til konservatoriets smukke, fredede taghaver.
Salen har variabel stoleopstilling og er uden sceneopbygning. Derfor er den velegnet til mange forskellige formål, herunder mindre koncerter og møder.
Havesalen har plads til 149 personer eller 60 siddepladser.
Rådssalen
Rådssalen er den sal, hvor Radiorådet i gamle dage huserede. Det er et fredet og eksklusivt mødelokale udført i cuba-maghoni. Lokalet har widescreen lærred og projektor.
Der er plads 35 personer i fast boardroom opstilling.
Kantinen med taghaverne
Kantinen er til daglig samlingspunktet for konservatoriets studerende. Den faste stab i køkkenet serverer inspirerende og veltillavet mad til daglig og til fest. I kantinen er der bordopstilling, og mad vil kunne indtages siddende. Kantinen har også en lille scene til musik eller lignende.
Folmer Bendtsens store vægmaleri ”Fyraften” pryder den ene endevæg. Fra kantinen er der direkte adgang til taghaverne som er helt unikke med sin beplantning og terrasser i flere niveauer.
Der er plads til 349 personer eller 200 siddende til spisning.