Print

Dietrich Buxtehude samlede orgelværker

Bine Bryndorf, professor i orgel, på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har indspillet seks cd'er med Buxtehudes samlede orgelmusik.
Cd-rækken er udkommet på Dacapo Records i årene 2003-07.

Bine Bryndorfs indspilning af værkerne er det til dato mest omfattende studie af den danskfødte organist og komponist Dietrich Buxtehude (1637-1707). Cd'erne er indspillet på forskellige orgler omkring i Europa, som Buxtehude havde et forhold til:

Første og anden udgivelse er indspillet på det over 350 år gamle orgel i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Orglet spillede Buxtehude selv spillede på, da han mellem 1660-68 var kirkens organist.

Samlingens tredje udgivelse er fra Mariakyrkan i Helsingborg, hvor Buxtehude var organist mellem 1657-60.

Det fjerde er indspillet i den tyske kirke i Stockholm, hvor Gustav Düben, Buxtehudes ven, var leder af hofkapellet. Det var senere ham, der fik skrevet Buxtehudes værker ned. Den femte udgivelse er indspillet i Sct. Jacobi kirken i Hamborg. Her studerede Buxtehude hos den tyske orgelkomponist Heinrich Scheidemann.

Den sidste cd i denne perlerække af Buxtehude udgivelser, er indspillet i Marienkirche i Lübeck, hvor han var ansat de sidste 40 år af sit liv.

Anmeldelser  

Læs mere