Alexandre Zapolski

Timelærer, Violin
Alexandre Zapolski

Alexandre Zapolski er født i Odessa, Ukraine. Han er uddannet i solistklassen på Den Nationale Musikakademi i Kiev hos professor Olga Parhomenko, som selv var elev af David Oistrach. I perioden fra 1976-1990 var Alexandre docent ved Prokofjev Konservatoriet i Donetsk i Ukraine. I samme periode blev Alexandre uddannet som komponist. I 1987 modtog han ærestitlen "Fortjent Kunstner af Ukraine".

I 1992 flyttede Alexandre til Danmark, hvor han blev ansat som violinist i DR Symfoniorkester og grundlagde kort efter Zapolski Kvartetten. I 1994 fik Alexandre tildelt Fritz Busch Mindelegat.

Kvartetten spillede sig - med pressens egne ord - direkte ind i toppen af danske strygekvartetter, og har siden haft succes med koncerter og pladeudgivelser i ind- og udlandet. I 2000 grundlagde Alexandre musikfestivalen "Copenhagen Winther Festival". som blev afholdt i Den Sorte Diamant flere år i træk. Udover kvaretten, medvirkede adskillige gæstesolister, bl.a. Michala Petri, Leif Ove Andsnes, Juri Bashmet, Bo Boje Skovhus, Per Nørgård, Borodin Kvartetten. Kvartetten modtog i år 2000 Anmelderringens Musikpris som anerkendelse for sin indsats i dansk musikliv.

Alexandre har givet koncerter og masterclasses i Skandinavien, Tyskland, Holland, Poland, Ukraine, Rusland og USA. Siden 2003 har Alexandre undervist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

I 1993 begyndte Alexandre at arbejde på Brøndby Musikskole, hvor han startede et børnestrygeorkester. Fra børneorkestret er der kommet mange musikere, som idag har etableret sig i det danske kulturliv. F.eks. Rune Sørensen og Frederik Øland, som idag er begge koncertmestre i Sjællands Symfoniorkester, Christian Ellegård, som har en soloplads i UnderholdningsOrkestret.

Alexandres pædagogiske virke omfatter hele fødekæden - fra begyndere (Københavns Kommunes Musikskole), mellemstadie - MGK, og videregående - konservatorium. Den vigtigste princip i undervisningen er, at alle børn bliver udviklet i to retninger - solo instrumentale færdigheder og ugentlige orkesterprøver. Denne metode giver positive resultater. Mange elever har udmærket sig ved mange konkurrencer (Øresund Konkurrence, Spil for livet, Berlingske Tidende, Jacob Gades Violinkonkurrence, 3 gange i træk har børnene fået Sigurd & Symfoniorkestrets Musikskolepris) og er eftertragtede på musikscenen i Danmark og udlandet. 

Alexandres store passion er at komponere og arrangere musik for strygerne. Han laver originale arrangementer til børnene, så alle kan spille sammen uanset niveau og inspirere hinanden. I 2011 modtog han den store Jacob Gade pris for sit arbejde med børn og unge.

Siden 2012 har Alexandre været leder af juniorstrygernes orkester ved DKDM.