Jakob Errboe Holtze

Uddannelsesleder, Administrationen
Jakob Holtze

Direkte telefon: 72 26 72 32

Ansvarlig for faggrupperne: Orkestermusikere, orkesterdirektion og musikledelse, Klaver, guitar og accordeon, Tidlig musik og kirkemusik

CV

Jakob Errboe Holtze har både en akademisk og en musikalsk baggrund. Hans første videregående uddannelse fandt sted ved Roskilde Universitet (RUC) hvor han i 2006 færddigjorde kandidatgraden (cand. scient.soc) i Internationale Udviklingsstudier med sidefag i Filosofi og Videnskabsteori. Jakob tog herefter en kandidatgrad i sang ved DKDM (2009) efterfulgt af den prestigefulde internationale Alexander Gibson Opera School under Royal Conservatorie of Scotland, Glasgow (Master of Music Opera, 2012). Han vendte herefter hjem til Danmark for at arbejde freelance som operasanger samt på deltidsbasis som forretningsfører for det professionelle Mogens Dahl Kammerkor. 

Blandt hans seneste sang-engagementer er rollen som Don Jerome i Scottish Operas produktion af Prokofievs La Duenna/Betrothal in a Monastery i 2012, som Don José i Bizets Carmen for Edinburgh Grand Opera i 2012 og for Det Kongelige Teaters turnéafdeling i 2013 samt rollen som Goro i Puccinis Madama Butterfly for Det Kongelige Teaters turnéafdeling i 2014. I somrene 2012, 2013 og 2014 har Jakob været engageret til Festspilkoret ved Bayreuther Festspiele hvor han har sunget med dirigenterne Christian Thielemann, Andris Nelsons og Kirill Petrenko. I foråret 2014 blev han udtaget til Gerda Lissner International Vocal Competition - Wagnerian Division i New York. Jakob har tidligere ledet eller med-ledet projekter for bl.a. Amnesty International, Udenrigsministeriet og Golden Days Festival og har deltaget i netværks- og organisationsarbejde for bl.a. De Konservatoriestuderendes Ladsråd, DMF, Dansk Tonekunstnerforening og Socialdemokraterne.