Kristian Buhl-Mortensen

Timelærer, Guitar
Kristian Buhl Mortensen

Efter musikpædagogisk- og diplomeksamen debuterede Kristian Buhl-Mortensen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 1979 og har siden virket som kammermusiker, akkompagnatør og solist med sin guitar, barokguitar og lut. 

Han har indspillet adskillige cd’er på pladeselskaberne Classico og Danacord, været med i ca. 900 forestillinger på Det Kgl. Teater, lavet radioudsendelser, og medvirket ved mange kirke- og kammerkoncerter over hele landet og i udlandet. 

Han er lærer på Kulturskolen Halsnæs og har udgivet BUHLs Guitarbøger på Musikskolernes Forlag. Har undervist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium siden 1981.