Peter Strøm Skriver

Timelærer, Kontrabas
Peter Strøm Skriver

Underviser i kontrabaspædagogik.

Peter er født i New York i 1956 og flyttede til Danmark, hvor han tog læreruddannelsen på Haslev Seminarium og gik lige derefter på AM på DKDM med kontrabas som hovedinstrument hos Kgl. Kapelmusikus Eric Schmidt. Her spillede han også i symfoniorkesteret i tre år. Fremfor for de øvrige strygeinstrumenter har kontrabassen også en stærk jazzside. Da Peter også har en levende interesse for jazz, har han også fået undervisning af NHØP og spillet med bl.a. Nicolai Gromin Trio, Thad Jones Big Band og haft sin egen jazzkvartet. 

Siden 1986 har Peter været ansat på Albertslund Musikskole som kontrabas- og klaverlærer. Han har været med i musikskolesamarbejdet ” Pentagon” på Vestegnen og deltaget i opbygningen af Albertslund Symfoniorkester fra bunden. Desuden dirigerer han Albertslund Musikskoles strygeorkester og symfoni-orkester og har dirigeret ungdomsorkestre i Danmark.

På Albertslund Musikskole har han gennem årene haft et fast antal af 10-12 kontrabassister i alderen 5 til 25 år. I 1990 fik en af hans elever violinbygger Thomas Hansens legat, og samme elev kom på konservatoriet tre år senere.

Peter har undervist på minibassissimo. Han har undervist og holdt foredrag om kontrabasundervisning for henholdsvis lærere og forældre i Tallinn, Barcelona og holdt foredrag på kontrabasforum på konservatoriet her. Han har haft elever til Bas Forum flere gange og til BASS2012 hvor han tillige underviste.

To gange har Peter været på kursus med Colorstrings med Csaba og Geza Szilvay. Første gang var en uge i 1990 på Haslev Seminarium og anden gang i 1995 på konservatoriet. I 2004 og 2005 tog han kursus i Music Mind Games.

I 2007 var han en måned i Chicago og Stevens Point og studerede pædagogik på kontrabas hos Virginia Dixon. Med stort positivt resultat har Peter efterfølgende fået Virginia Dixon til Danmark og givet det samme kursus for europæiske lærere.

Han har siden 2012 undervist i kontrabaspædagogik på DKDM.