DKDM

Kulturnat på DKDM - åbent hus

Vi byder indenfor til Kulturnat i Vilhelm Lauritzens smukke bygninger

  • Dato: Fredag den 13. oktober 2017
  • Tidspunkt: kl. 18:00 - 22:30
  • Sted: DKDM, Rosenørns Allé 22 og Julius Thomsens Gade 1
  • Entré: Gratis adgang med Kulturpas

Kom inden for i Vilhelm Lauritzens ikoniske bygninger, som tidligere husede Danmarks Radio. Huset blev indviet i 1945, og i 2008 flyttede musikkonservatoriet ind. Selve konservatoriet blev grundlagt i 1867 og kan i år fejre 150-års jubilæum.

På Kulturnatten vil der være aktiviteter for hele familien:

  • Syng med DKDM’s Børnekor
  • Workshop i rytmisk træning for børn og voksne hos AM-studerende (almen musiklærer)
  • Kom indenfor i slagtøjssalen og se instrumenter fra hele verden
  • Hør DKDM’s Symfoniorkester spille under ledelse af vores dirigentstuderende
  • DKDM-Brass spiller minikoncerter, bl.a. Ossian-ouverturen
  • 14 guitarister spiller Steve Reich
  • Oplev studerende få soloundervisning hos klaver- og strygerprofessorer
  • Prøv et af konservatoriets mange orgler
  • Tonemestrene slår dørene op til det store lydstudie
  • Oplev komponisterne arbejde med ”instant composing” - 24 timers kompositionsmaraton
  • Music Confucius Institute præsenterer kinesiske instrumenter
  • Sangstuderende synger opera og barbershop
  • Fordyb dig i bibliotekets store samling af bøger og noder
  • Kælderrundvisning for de teknisk interesserede kl. 18-19

Hent detaljeret program for Kulturnatten på DKDM

Kantinen har åbent kl. 18-21, og der vil være salg af sandwich, kage, kaffe/te og div. vand

Konservatoriets jubilæumsbog og cd-boks vil kunne købes i receptionen til særpris 400 kr. (bogen koster 200 kr. og cd-boksen med 12 cd'er koster 250 kr.)