Mestre på Mandage XI - livestream
Efter fejringen af Beethovens 250-års fødselsdag spørger vi, hvad der dukkede op af asken, efter at komponisten var borte. Var det en ny tid, en modreaktion, eller var fascinationen af den gamle mester så stor, at komponisterne kæmpede hele livet med at vriste sig ud af hans skygge?
Aftenens program præsenterer en bred vifte af musikalske veje efter Beethoven. Schubert viser i sin a-mol-sonate et nært slægtskab med Beethoven med sin knappe og koncise form, og dog drømmer han sig ind i romantikken, hvorimod Brahms med sin schwungvolle Scherzo allerede umiskendeligt er midt i romantikken. Prokofiev refererer med sin neoklassicistiske 4. sonate med sit helt eget tonesprog tilbage til wienerklassikken, og til sidst viser Skrjabin og Langgaard, hvordan sonateformen kan bruges på en mere subjektiv og transcenderende måde i et udtryksmæssigt grænseland.
F. Schubert: Sonate i a-mol D784
Lea Han, klaver
J. Brahms: Scherzo fra FAE sonate
Alva Holm, violin
Elias Holm, klaver
S. Prokofiev: Sonate i c-mol op. 29
Chunyu Song, klaver
A. Skrjabin: Sonate nr. 10 op. 70 og Vers la flame op. 72
Gustav Piekut, klaver
Rued Langgaard: Fra Sonate nr.1 ”Viole”
Kaya Kato Møller, violin, og Mads Fuglsang Ryborg, klaverProgramansvarlig: Professor Jens Elvekjær
Hent detaljeret program