Formiddag

Kl. 9.30-12.00 i Konservatoriets Koncertsal

TANJA HALL

Fremtidsfabrik har en stor viden om Generation Z og et stort netværk af unge. I deres analyser zoomer de ind på helt konkrete udfordringer i relation til Generation Z. Hvordan rekrutteres de unge? Hvordan engagerer du Generation Z i dit brand? Hvilke tendenser og hvilke segmenter bør du fokusere på at ramme?

Generationsforsker Tanja Hall, talskvinden fra Fremtidsfabrik har et bud på dette.

SØREN ØSTERGAARD

Center for Ungdomsstudier (CUR) er et praksisorienteret forskningscenter, der beskæftiger sig med ungdomskultur, værdier og foreningsliv.

Daglig leder, Søren Østergaard har en ph.d. i teologi fra Københavns Universitet om forandring i spændingsfeltet mellem tradition og kontekst. Søren Østergaard tager I sit arbejde afsæt i undersøgelser af ungegruppers adfærd, rammer og livsværdier. Det inkluderer temaer som frivillighed, voksenrelationer, trivsel, frafald og hverdagsliv. 

ANE CORTZEN

Ane Cortzen er oprindeligt uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Design.  Design har også altid været omdrejningspunktet i hendes arbejde. Vi kender hende som tv-vært ved forskellige programmer. I dag er hun kulturchef for Kähler.

På konferencen vil hun føre os igennem hele formiddagens program.