Jesper Andersen

Jesper Andersen

Fjernundervisning - didaktik, teknik, problemer og muligheder...

Siden 2011 har DKDM arbejdet intensivt med synkron fjernundervisning. Det er blevet til ca. 800 live-masterclases og konservatoriet har placeret sig som en af de førende institutioner på området globalt. I samarbejde med Aalborg Universitet har DKDM gennemført et stort forskningsprojekt, der undersøgte de didaktiske problemer og muligheder man støder på, når traditionel undervisning skal formidles gennem skærmen.

DKDM's forskning og praksis på området har været centreret omkring specialiserede systemer og dedikerede netværk, hvor man kan opnå en meget høj teknisk kvalitet. Men disse erfaringer kan, i vidt omfang, overføres til fjernundervisning fra hjemmecomputeren - noget som mange er blevet konfronteret med siden foråret 2020.

I workshoppen præsenteres DKDM's forskning og erfaringer og vil der også komme vejledning, tips og tricks til at optimere hjemmecomputeren til fjernundervisning.

Jesper Andersen er lektor og leder af tonemesteruddannelsen på DKDM. Han har arbejdet intensivt med udviklingen af konservatoriets faciliteter og aktiviteter indenfor fjernundervisning. Fra 2020 er han desuden ansat som PHD-fellow på Aalborg Universitet, hvor han bl.a. skal forske i fjernundervisning.

Kategori: Digitale løsninger