Formiddag

Kl. 9.30-12.30 i Konservatoriets Koncertsal

Henrik Goldschmidt

Henrik Goldschmidt er uddannet oboist på Det Fynske Musikkonservatorium og Karajan Akademiet i Berlin. Siden da har han spillet og arbejdet et hav af steder og er blandt andet solo-oboist i Det Kongelige Kapel. Han har taget initiativ til en lang række projekter for børn og unge. I 2011 stiftede han Goldschmidts Musikakademi, som er en gratis musikskole for børn i København og Aalborg. Tanken bag musikskolen er at mødes i musikken og knytte venskab og bånd på tværs af religiøse, kulturelle og sociale skel. For at skabe fred må man holde fred, og for at holde fred må man lære hinanden at kende. I 2003 stiftede Henrik Goldschmidt The Middle East Peace Orchestra, som er et musikalsk samarbejdsprojekt mellem potentielle dødsfjender, som sammen spiller hinandens musik på scenen. MEPO turnerer over hele verden.

Læs mere om Henrik Goldschmidt

Maria Westvall


Maria Westvall er RMC's nye professor I musikpædagogik. Hun kommer fra en stilling som docent i musikpædagogik på Musikhögskolan ved Örebro Universitet, hvor hun har forsket i mangfoldighed og medborgerskab. Maria Westvall har selv en baggrund som musiklærer i grundskolen, gymnasiet og højskolen, og foruden musikeres roller som undervisere er kulturel mangfoldighed og migration centrale temaer i hendes forskning. Hun er del af flere internationale forskningsnetværk med fokus på interkulturelle dimensioner af musikalsk læring, kunstnerisk medborgerskab og kulturel produktion.

Læs mere om Maria Westvall

Ron Davis Alvarez


El sistema startede i Venezuela i 1975. Projektet er opstået ud fra tanken om at lave en indsats rettet mod socialt udsatte børn og unge. Orkestre opstod og projektet bredte sig til mange andre lande, bl.a. også her i Danmark.

Venezianske Ron Davis Alvarez er kunstnerist leder af El sistema i Sverige. Han er specialiseret i at arbejde med ungdomsorkestre inspireret af sin mentor i Venezuela José Antonio Abreu.

Han blev i 2017 valgt som en af verdens 50 bedste lærere af Varkey Foundation som en del af den globale lærerpris, kendt som undervisningens Nobelpris. Han giver masterclasses, kurser og foredrag om at arbejde med børne- og ungdomsorkestre verden over.

Læs mere om Ron Davis Alvarez