Herman D. Koppel: Works for cello and piano

Det musikalske makkerpar, Amalie Malling og Morten Zeuthen, er ude med ny cd med musik af Herman D. Koppel og barnebarnet, Benjamin Koppel. Musikanmelderne har kun rosende ord med på vejen.

"Der er smæk for skillingen i serier af handlingsmættede forløb i stramme nyklassiske former, og ingen af de to erfarne musikere holder igen med de energiske udredninger"

Politiken

Da Herman D. Koppel i 1950'erne begyndte at skrive sine fremragende celloværker, blev celloen genfødt i Danmark. Efterhånden skabte Koppel et helt ny dansk cellorepertoire, præget af stor fornemmelse for det noget oversete soloinstrument.

Hans celloværker er moderne klassikere fra den nordiske musik, fulde af styrke og skønhed. 

Herman D. Koppel blev siden stamfar til et helt musikdynasti, og cellisten Morten Zeuthen har specielt til denne CD-udgivelse bedt hans barnebarn, jazzmusikeren Benjamin Koppel, om at skrive et nyt celloværk på baggrund af familiearven. Det er blevet et nysgerrigt og krævende stykke, helt i Herman D. Koppels ånd. (Dacapo)

Cd’en er indspillet i koncertsalen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Udgivet på DACAPO, 2011, i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.