Musikeren i spejlkabinettet

I 2015-2016 arbejdede en gruppe bestående af professor Bine Bryndorf (orgel/kirkemusik), uddannelsesleder og adjunkt Søren Rastogi (klaver), professor Morten Zeuthen (cello) og Anne Gry Haugland med et fælles udviklingsprojekt med titlen "Musikeren i spejlkabinettet". Projektet samlede erfaringer og resultater fra tre KUV-projekter i en fælles refleksion over den viden, der genereres, når kunstnere undersøger deres egen indstuderingspraksis – herunder hvordan selve undersøgelsen indvirker på selvsamme praksis.

Resultaterne af gruppens arbejde blev samlet i artiklen "Musikeren i spejlkabinettet" (2017).