Onsdag den 12. september 2012

Pris til Copenhagen Piano Quartet

Copenhagen Piano Quartet blev pristager ved Johannes Brahms Competition i Østrig.
Konkurrencen foregik i Pörtschach i Østrig fra 1. til 9. september med kategorier for både violin, klaver, bratsch, cello, sang og kammermusik. Det var i kammermusikkonkurrencen, at ensemblet spillede sig til en 3. pris. Konkurrencen forløb over 3 runder, hvor ensemblet nåede igennem et repertorie bestående af Schnittkes Klaverkvartet, Beethovens Klaverkvartet op. 16 og Brahms' Klaverkvartet op. 25.

Copenhagen Piano Quartet består af Benedikte Damgaard, violin, Kristina Fialova, bratsch, Adam Stadnicki, cello, og Neel Bramsnæs Teilmann, klaver. Ensemblet er netop startet i solistklassen på DKDM hos Tim Frederiksen og Jens Elvekjær. De næste to år står dermed på masser af sammenspil og udbygning af repertoiret.

Publikum kan møde Copenhagen Piano Quartet på DKDM ved Natkoncerten d. 2. november i Konservatoriets Koncertsal.

Se mere om ensemblet på deres hjemmeside og tjek, hvor du ellers kan opleve Copenhagen Piano Quartet.

www.copenhagenpianoquartet.com