Tirsdag den 13. november 2012

Rektors Årsfesttale 2012

Bertel Krarups tale ved DKDM's Årsfest 9. november 2012.
Deres Majestæt, excellenser, kære publikum, gæster, studerende og ansatte

Hjertelig velkommen til konservatoriets årsfest 2012 og ikke mindst velkommen til årsfestkoncert her i vores pragtfulde koncertsal. Vi har atter i år set frem at præsentere væsentlige resultater af noget af alt det, der skabes og udfolder sig på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - og meget ofte i inspirerende og perspektivrige møder mellem dansk og udenlandsk.

Musikken vi om lidt skal høre, er komponeret af komponisten Christos Farmakis, der blev kandidat fra DKDM i sommer. Christos er græker men har siden 2007 boet i Danmark og studeret ved DKDM. Musikken er således rundet af hans græske rødder og impulserne fra han danske uddannelse. Solisterne, solistduoen Toeac, er hollandske, men begge studerende har taget kandidateksamen fra DKDM i 2011, hvor de som ensemble nu studerer i konservatoriets solistklasse. Endelig består orkesteret af en blanding af danskere og udlændinge men alle studerende ved DKDM. Koncertens store hovedværk er østrigeren Gustav Mahlers store femte symfoni. Aftenens internationale islæt er således til at få øje på.

Sådan er det ofte inden for musikken. Alligevel har der i de senere år været ekstra fokus på vigtigheden af en mere systematisk håndtering af internationaliseringen og nu med en kraftig understregning af den globale dimension, jf. de seneste politiske flerårsaftaler vedr. de kunstneriske uddannelser. En tilsvarende udvikling ses inden for alle de øvrige videregående uddannelser.

På DKDM er vi kommet langt i processen. Frem for alt har vi et udpræget internationalt studiemiljø med adskillige fastansatte udenlandske lærere, udenlandske gæstelærere, udenlandske lærere på udveksling og løbende afholdelse af masterclasses med internationale topnavne som fx senest Jordi Savall og Hillery Hahn. Godt fyrre procent af vore studerende er udlændinge. De kommer fra alle dele af Europa såvel som andre dele af verden, ikke mindst Kina og USA. Dette har klar sammenhæng med vores mange samarbejds- og udvekslingsaftaler med institutioner i og uden for Europa. Fremhæves må også vores store og vidtfavnende distance learning-projekt, som på det seneste har ført til tæt samarbejde med markante amerikanske institutioner som Cleveland Institute of Music og New World Symphony, med hvem vi alene i dette år afholder over fyrre sessions.

Seneste skud på den globale stamme er etableringen af verdens første Music Confusius Institute her på DKDM. Instituttet kan ses som kronen på flere års godt samarbejde med Central Conservatory of Music i Beijing og drives af de to konservatorier i fællesskab med substantiel økonomisk støtte fra organisationen HANBAN under Kinas uddannelsesministerium.Vi ser oprettelsen af dette institut som en vigtig platform for kinesisk musik og ikke mindst dens samspil og mulige interaktion med den europæiske musikkultur.
Derudover omfatter DKDMs kinesiske relationer flere års samarbejde med Shanghai Conservatory of Music og senest også konservatorierne i Xian og Shenyang. Og netop i disse dage har vi besøg af præsident Liu Hui og andre repræsentanter for Shenyang Conservatory of Music.

Med andre ord: Mængder af internationale aktiviteter for DKDMs vedkommende. Men hvad så med det nationale vil nogle måske tænke? Har konservatoriet en særlig forpligtelse i forhold til dansk musik? Næh - ikke eksplicit. Det nærmeste er lovbestemmelsen om, at konservatoriet foruden hovedformålene uddannelse og udviklingsvirksomhed skal bidrage til fremme af dansk musikkultur. Men hvad det vil sige, er ikke nærmere defineret. Hvis det handler om at indgå i tætte samarbejdsrelationer til det øvrige musik- og kulturliv og at udbyde en markant vifte af offentlige koncerter, er vi absolut leveringsdygtige. Men handler det om at spille danske værker og specifikt bidrage til varetagelse af den danske musikarv, er svaret mindre éntydigt. Med undtagelse af faget sang er der stort set ingen særlige krav om danske værker i studieordningerne, ligesom dansk musikhistorie slet ikke indgår som fast pensum i faget musikhistorie. Dette skal dog ikke tolkes som ren laissez-faire holdning til dansk musik. Snarere må det konstateres, at der er meget stor forskel på, hvordan det danske slår igennem fra fag til fag, fra instrument til instrument. I fagsammenhænge som fx accordeon og slagtøj indtager danske værker en ganske fremskudt plads i repertoiret, mens de i strygersammenhæng har en mere tilbagetrukket placering. Til gengæld anser fløjtenister og klarinettister Carl Nielsens koncerter for et repertoire-’must’. Men det gælder over hele verden og er således ikke udtryk for vilje til noget specifikt dansk.

I takt med at internationaliseringen har sat præg over alt på DKDM, har det været naturligt at sætte spørgsmålet om en eventuel særlig forpligtelse over for dansk musik på dagsordenen. Og inden for de seneste måneder har sagen været drøftet i centrale fora som aftagerpanelet og fagligt forum. Vi er dog endnu ikke nået frem til en overordnet policy omkring håndteringen af denne kulturarv.

Imidlertid må det konstateres, at flere af konservatoriets koncerter alene i år har haft betydeligt fokus på dansk musik. Fx har strygekvartetten The Nightingale String Quartet med stor succes spillet og ikke mindst indspillet kvartetter af Rued Langgaard. Kvartetten spiller fremragende. Men cd-indspilningens markante internationale succes hænger tydeligvis også sammen med, at repertoiret ikke er klassisk mainstream. Langgaards fascinerende, lidt skæve univers har uden tvivl virket forfriskende og øreåbnende på mange internationale anmeldere.
Dansk var det over hele linjen, da vi for et par måneder siden afholdt fem koncerter i samarbejde med Golden Days Copenhagen, og satte fokus på seks centrale danske komponister med klar relation til festivalens 1950er tema, dels de tre store neoklassikere Vagn Holmboe, Herman D Koppel og Niels Viggo Bentzon, og dels de (dengang!) unge rebelske modernister Per Nørgård, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Ib Nørholm. Endelig har DKDMs årlige ny musikfestival, Pulsar, masser af nykomponeret dansk musik eller musik skabt i Danmark på programmet og meget ofte sat i et spændende perspektiv med inddragelse af internationale navne – eksempelvis John Cage her i 2012.

Som en aktuel krølle på temaet dansk/ikke-dansk føler jeg trang til at nævne Carl Nielsens sejrsparade i New York i forgangne måned, hvor New York Philharmonic under ledelse af chefdirigent Alan Gilbert med kæmpe succes spillede Nielsen i tilknytning til et spektakulært indspilningsprojekt i samarbejde med det danske plademærke dacapo. Projektet omfatter indspilninger af samtlige Nielsen-symfonier og koncerter med dette pragtorkester. Og mon ikke det også her gælder, at Nielsens lidt ’skæve’ quasinationale og tidvis ret moderne tonesprog virker ekstra stimulerende på såvel musikere som lyttere? Under alle omstændigheder: Hvilken opvarmning til det store Nielsen-år i 2015 i 150-året for hans fødsel, som også DKDM vil bruge til at sætte fokus på både komponist og dansk i et globalt perspektiv.

Internationalt samarbejde er utvivlsomt vigtigt, når det gælder udbredelsen af dansk musik. Men vigtigst af alt er, at det åbner for ny faglig indsigt, nye kunstneriske impulser, løbende benchmarking og værdifuld netværksdannelse for både lærere og studerende. Kort og godt: Det bidrager til øget kvalitet og øger i sidste ende beskæftigelsesmulighederne.

I begyndelsen af september blev DKDMs uddannelser tilkendt positiv akkreditering af akkrediteringsrådet. Det er et rigtig godt afsæt for det videre arbejde med kvalitetssikring og udvikling på DKDM – i et spændende krydsfelt mellem nationalt og internationalt.

---
Nu er det tid til pause, og efter den Mahlers femte symfoni. Men først vil jeg udtrykke en stor tak til Christos Farmakis, Toeac accordeonduo, Michael Schønwandt og alle vore mange orkesterstuderende. Og alle jer her i salen ønsker jeg en fortsat god koncert og årsfest.