Mette Nielsen

Torsdag den 21. marts 2013

DKDM komponist åbner Klang - Copenhagen Avantgarde Music Festival

Athelas Sinfonietta spår Mette Nielsen en fremtidig markant rolle i ny dansk kompositionsmusik.
Mette Nielsen afslutter sine kompositionsstudier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til sommer. Men hun har allerede markeret sig vidt og bredt med sine kompositioner.
For et par uger siden gæstede det franske eliteensemble Ensemble Intercontemporain Danmark og spillede ved PULSAR festivalens åbningskoncert hendes værk ”Fragmented obstructions” .
Nu uropfører det danske eliteensemble Athelas Sinfonietta endnu et. Det sker ved åbningskoncerten for deres årlige festival for ny musik, KLANG - Copenhagen Avantgarde Music Festival, hvor ensemblet tilhar bestilt et værk af Mette Nielsen specielt til lejligheden

Mette Nielsen er født i Odense i 1985 og har tidligere bevist, at hun ikke er bange for eksperimenter. Hun har komponeret et stykke for hammer,”If I had a Hammer”, og giver i sine stykker ”Square #1” og ”Square #2” sine musikere instruktioner via iPod.
Hun vandt i 2012 med "Square #2" da AUT - Aarhus Unge Tonekunstnere - afholdte deres årlige komponistkonkurrence.

Hvad Mette Nielsen udsætter Athelas Sinfoniettas musikere for, kan publikum se og høre, når KLANG - Copenhagen Avantgarde Music Festival 2013 åbner 25. maj på Republique.

Se mere om festivalen her.