Professor Erik Højsgaard modtager Hakon Børresen-prisen

Komponist og hørelæreprofessor ved DKDM modtog dette års pris

Komponisten Erik Højsgaard modtog i år Hakon Børrensen Fondens Pris på 25.000 kr. som en anerkendelse af hans samlede værkliste. Erik Højsgaard (f. 1954) har undervist i hørelære ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium siden 1982 og blev i 2002 udnævnt til professor.

Hakon Børresen-prisen uddeles hvert år til en dansk komponist med en central plads i musiklivet. Prisen er tidligere gået til bl.a. Hans Henrik Nordstrøm, Anders Brødsgaard, Karsten Fundal og Bent Sørensen.

Læs mere om Erik Højsgaard.