Bine Bryndorf er nyudnævnt gæsteprofessor i London

DKDM's orgelprofessor bliver gæsteprofessor ved Royal Academy of Music
Udnævnelsen til gæsteprofessor indebærer, at Bine Bryndorf skal til London to gange årligt. Her vil hun både undervise, give masterclasses og spille koncerter. Ved besøget i november 2015 vil hun spille Carl Nielsens berømte orgelværk "Commotio".

Bine Bryndorf tiltrådte officielt i sidste uge, men allerede i 2014 var hun inviteret til London for at indvie det nye Kuhn-orgel i Duke's Hall.

David Titterington, leder af orgelafdelingen ved Royal Academy of Music, udtaler, at med udnævnelsen af Bine Bryndorf får faggruppen tilknyttet en af verdens mest indflydelsesrige og karismatiske organister.

Læs mere om Bine Bryndorf og Royal Academy of Music.

Læs mere om Bine Bryndorf på DKDM's hjemmeside