20-årige Anna Egholm prisvinder i Berlin

Violinstuderende vandt 3. pris i international solistkonkurrence i Berliner Filharmonien
Den 20-årige violinist Anna Egholm har vundet 3. pris i den første internationale solistkonkurrence "Debut Berlin", som blev afholdt i Berliner Filharmonien i juni. Konkurrencen giver unge talenter mulighed for at få debut i den legendariske Berliner Philharmonie med Berliner Symfonikerne, og juryen består af fremtrædende musikere, som alle har haft deres debut i den berømte sal. Det er første gang, at konkurrencen afholdes.

Anna Egholm studerer på bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Alexandre Zapolski.

Læs mere på www.debut-berlin.com