Daniel Davidsen

Tirsdag den 7. august 2018

DKDM-tonemester bliver del af "Den Unge Elite"

Daniel Davidsen har modtaget Statens Kunstfonds legat "Den Unge Elite"

Statens Kunstfonds legat "Den Unge Elite" blev i år tildelt syv unge musiktalenter, heriblandt tonemesteren Daniel Davidsen, som afsluttede sin kandidatuddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i december 2017. De øvrige legatmodtagere er Broken Twin, Chinah, Lowly, Off bloom, Smerz og Soleima.

Det er første gang, at en tonemester er blevet tildelt "Den Unge Elite". Daniel Davidsen var desuden den første tonemester, som modtog Léonie Sonnings Talentpris.

Daniel Davidsen oplyser, at legatet på 300.000 kr. skal bruges til etablering af hjemmeside, deltagelse i konferencer i USA, samarbejde med internationale producere og dækning af omkostninger i forbindelse med produceropgaver.

Læs mere om Daniel Davidsen
Læs mere om Den Unge Elite