Kristina Socanski

Tirsdag den 9. oktober 2018

Soliststuderende vandt 2. pris i Golden Classical Music Awards 2018

Pianisten Kristina Socanski skal optræde i Weill-salen i Carnegie Hall i oktober

Pianisten Kristina Socanski har vundet 2. pris i den internationale konkurrence "Golden Classical Music Awards 2018". Som prisvinder er hun inviteret til at optræde ved priskoncerten i Carnegie Hall (Weill-salen) i New York den 31. oktober 2018.

Kristina Socanski er klaverstuderende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Niklas Sivelöv, Friedrich Gürtler og Søren Rastogi. Hun debuterer fra DKDM's solistklasse ved en offentlig debutkoncert onsdag 6. februar 2019 i Konservatoriets Koncertsal.

Læs mere om Golden Classical Music Awards
Læs mere om Kristina Socanski