Niklas Johansen

Onsdag den 17. januar 2018

Niklas Johansen modtager P2 Talentprisen 2018

DKDM-guitarstuderende modtager P2 Talentprisen ved en priskoncert i DR

Den 28-årige guitarist Niklas Johansen, som studerer i DKDM’s solistklasse, modtager P2 Talentprisen 2018 ved en priskoncert i DR Koncerthuset fredag den 19. januar. Niklas Johansen kvitterer med at være solist i Joaquin Rodrigos "Concierto di Aranjuez" med DR SymfoniOrkestret. Ved priskoncerten spiller også Den Danske Strygekvartet, der er udnævnt til Årets P2 Kunstner.

Niklas Johansen er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos lektor Jesper Sivebæk og debuterer fra DKDM’s solistklasse i sæsonen 2018/19.

Læs mere om P2 Prisen 2018