Amanda Mortensen

Torsdag den 24. september 2020

Debut Amanda Marie Mortensen

Organisten Amanda Marie Mortensen debuterer fra DKDM's solistklasse 7. oktober 2020 kl. 19.30

Amanda Marie Mortensen (f. 1991) begyndte at spille klaver i 2000 og skiftede til orglet i 2011. Kort tid efter blev hun optaget på Sjællands Kirkemusikskole med undervisning af Sven Verner Olsen.

Fra 2013-2018 studerede hun orgel og kirkemusik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun modtog undervisning af Hans Ole Thers, Hans Davidsson og Hans Fagius (solistisk) samt Søren Chr. Vestergaard, Bine Bryndorf og Kurt Levorsen (liturgisk).

I september 2018 blev hun optaget i DKDM’s solistklasse hos professor Hans Fagius.

Sideløbende med studierne har hun været konstitueret organist bl.a. i Frederiksborg Slotskirke og Roskilde Domkirke og har også spillet ved internationale koncertrækker rundt omkring i landet. Udover det medvirker hun også jævnligt som continuospiller og akkompagnatør i forskellige sammenhænge.

Hun har deltaget i orgelkonkurrencer i Danmark, Italien og Luxembourg og har deltaget i mesterkurser med bl.a. Bernhard Haas, Daniel Roth Paolo Crivellaro og Leo van Doeselaar.

Amanda er ansat som organist i Jægersborg kirke pr. 1. oktober 2020.