Onsdag den 5. februar 2020

Debut Bara Gisladottir

Komponisten Bára Gisladóttir debuterer fra DKDM's solistklasse

Bára Gísladóttir er født i Island og nu bosiddende i København. Hun er uddannet kontrabassist og komponist og blev derefter optaget i solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun har fået undervisning af professor Niels Rosing-Schow og Jeppe Just Christensen.

Bára har fået opført værker af en række ensembler, Athelas Sinfonietta, DR SymfoniOrkester, DR VokalEnsemblet, Ensemble Adapter, Ensemble InterContemporain. Frankfurt Symfoniorkester og Helsingborg Symfoniorkester.

Bára har udgivet tre albums: "Different Rooftops" fra 2015 med værker for sang, saxofon, bas og elektronik, "B R I M S L Ó Ð" fra 2016 for kontrabas og elektronik og "Mass for some" fra 2017 for kontrabas, sang og elektronik. Hun arbejder pt. på et nyt album i samarbejde med Skúli Sverrisson. Hun optræder jævnligt med egne værker og er derudover kontrabassist i det islandske Elja Ensemble. Hun har desuden optrådt med Ensemble Adapter, Iceland Symphony Orchestra og S.L.Á.T.U.R.

Læs mere om Bara Gisladottirs debut